En farlig parasit spreder sig lige nu som en steppebrand blandt hunde i Danmark. Flere dyrlæger er nu ude at advare hundeejerne. Parasitten smitter nemlig mest om foråret.
»Sheila blev meget sløv, hun sov meget, og hun kastede sådan noget hvidt skum op. Jeg var utrolig bekymret, da hun blev syg. Sheila er jo næsten ligesom et barn, hun er min lille pige,« siger den 23-årige hundeejer Nikita Lange til BT.
Nikitas et år gamle hundehvalp var blevet smittet med en parasitten. Den går under det folkelige navn hjertelungeorm eller fransk hjerteorm.
Parasitten smitter hundene via snegle. Det sker ved, at hundene æder snegle, der bærer på ormen, eller at hundene kommer i kontakt med snegleslim.
»Snegleslimet kan eksempelvis sidde i græsset, som hundene spiser eller slikker på. Det sker også, at sneglene kommer i kontakt med hundenes legetøj, og så kan hundene blive smittet, når de tager legetøjet i munden. Derfor skal man være meget opmærksom, hvis man har legetøj liggende i haven,« siger Christina Kronborg til BT.
Hun er uddannet dyrlæge siden 2006 og er nu ansat i Bayer A/S, som er en international virksomhed, der blandt andet forsker i dyrs sundhed.
Parasitten kræver en mellemvært for at smitte en hund. Og denne mellemvært er altså sneglene. Christina Kronborg gør dog opmærksom på, at smitten sker fra omgivelserne og ikke direkte fra hund til hund. Det forklarer de store forskelle i den geografiskeudspredelse af parasitten.
Parasitten kan slå ihjel
Når en hund bliver smittet med hjertelungeorm, kan det få fatale konsekvenser. Hvis hunden ikke får behandling i tide, kan det ende med døden, eller med at hunden får varige mén. Det sker, fordi parasittens laver vandre igennem vævet i hundenes krop, så organerne kan tage skade.
»Når først hundene er smittet, går der typisk adskillige måneder før, hundene viser symptomer. Det sker oftest, at hundene bliver smittet hen over foråret, hvor sneglene kommer frem fra deres vinterhi, og først viser symptomer hen over sommer og efterår. Derfor prøver vi allerede nu at gøre hundeejerne opmærksomme på parasitten,« siger Christina Kronborg.
Christina Kronborg bemærker, men sygdommen er ikke noget, der går væk af sig selv, så hundene er nødt til at komme til dyrlægen. Behandlingen af hunden er forskellig alt efter, hvor længe den har været smittet.
»Hvis en hund er testet positiv, så vil dyrlægen starte en behandling med det samme. Det er en medicinsk behandling, hvor man kan benytte forskellige receptpligtige lægemidler. I nogle tilfælde kan hundens organer have taget så meget skade som følge af parasitten, at den bliver akutindlagt,« siger Christina Kronborg.
For Nikitas hund, Sheila, var en medicinsk behandling nok.
»Jeg tog til dyrlægen, da jeg blev opmærksom på, at Sheila havde det dårligt. Dyrlægen kunne ikke rigtig se noget til at starte med, så jeg skulle tage tre afføringsprøver af Sheila og komme med dem nogle dage efter. Der fik jeg så at vide, at Sheila var diagnosticeret med hjerteungeorm. Det gjorde mig meget bekymret, jeg vidste ikke, hvad det var. Sheila og jeg fik noget mendicin med hjem, som hun skulle have over 10 dage,« fortæller Nikita til BT.
I dag er Sheila rask grundet medicinen. Hun har ikke fået varie mén. Nikita er glad for, at hun opdagede parasitten i tide, så Sheila hurtigt kunne komme i behandling.
Symptomerne kan være ikke eksisterende
Sheila viste en række symptomer. Hun hostede, gad ikke at lege og kastede meget op. Og de her symptomer er også de mest normale for en hund at vise, når den er smittet med parasitten. Det viser en undersøgelse foretaget af dyrlæge og Lektor Jakob Willesen på Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet.
Undersøgelsen konkluderer, at 68 procent af alle smittede hunde viser hoste som symptom, 15 procent af hundene får nedsat ydeevne og øget træthed, og 23 procent viser åndenød.
Men Christina Kronborg siger til BT, at nogle hunde slet ikke viser symptomer.
»Det, der er så utrolig vanskeligt ved parasitten, er, at symptomerne hos hundene kan være absolut ikke-eksisterende til at være alvorlige symptomer som hoste, træthed, ondt i maven, ondt i halsen, neurologiske symptomer og blødninger. Blødningerne kan opstå alle steder i kroppen,« siger hun.
Christina Kronborg har endog hørt om flere tilfælde, hvor en hund pludselig er faldet død om uden genkendelige symptomer.
Fordi hundene ikke altid viser symptomer, så råder Christina Kronborg alle hundeejere til, at man tager sin hund til dyrlægen en gang hver tredje måned for et tjek. Hundene kan undersøges på to måneder: Ved en blodprøve eller som Nikitas hund, Sheila, ved en afføringsprøve.
Københavnerhunde er i størst fare
Riskofaktoreren for at din hund bliver smittet er faktisk afhængig af, hvor du bor i landet.
»Der er stor geografiskadspredelse af, hvor hundene hyppigst bliver smittet. Risikoen er faktisk størst lige omkring Bernstorffsparken (i København, red.), det er her, flest hunde bliver syge. Det er sygdommens ’ground zero’, det er her, den startede med at udbrede sig. Vi ser en progressiv udvikling i smittepresset fra parken, hvor der altså findes flest syge hunde. Vi begynder også stille og roligt at se en spredning i Jylland, hvor vi før i tiden slet ikke havde nogen tilfælde,« siger Christina Kronborg.
Hun mener dog stadig, at den største risikofaktor kan ligge udenfor de mest udsatte områder. På Sjælland og omkring Bernstorffsparken er dyrlægerne nemlig i højere grad opmærksomme på parasitten. Derfor er de hundeejere, der skal være mest på vagt, dem, der bor i yderkanterne.
Risikofaktoren for en smittet hund afhænger også at hundenes alder. Hunde under to år er mere i farezonen end ældre hunde.
»Den største risikogruppe er de unge hunde. Man ved endnu ikke, hvorfor det præcist er sådan, at de unge hunde hyppigst bliver ramt. Men man antager, at det er på grund af deres adfærd, fordi de slikker og undersøger alting. Det kan også have noget med fysiologien omkring deres immunforsvar, der ikke er fuldt opbygget, at gøre. Langt størstedelen af smittede hunde er under to år,« siger Christina Kronborg.
Og netop hunden Sheila er også en lille hvalp, der er nysgerrig og undersøger alting, når Nikita har hende med på tur. Nikita er derfor også blevet opmærksom på, at Sheila ikke skal spise ting, der ligger udenfor.
Andre faktorer, der øger risikoen for smitte på hundene, er, hvis hundene tidligere har været smittet, hvis hundene er altædende eller meget nysgerrige eller hvis hundene er jagt-, spor- eller arbejdshunde uden snor. Det skriver www.hjertelungeorm.dk, der er en hjemmeside udarbejdet af Bayer A/S, som oplyser om parasitten.
Hjælp hinanden: »Saml hundenes afføring op«
Som hundeejer kan man selv være med til at gøre smitten mindre.
»Mit råd til hundeejerne er, at man altid skal samle sin hunds afføring op. De mindsker smitten hund til hund. Så skal man sætte sig ind i, hvad symptomerne er og finde ud af, om man bor i et risikoområde (se billedet længere oppe i artiklen, red.), hvis man gør det og har en hund med risikoadfærd, så bør man tage en snak med sin dyrlæge,« siger Christina Kronbrog.
Hun synes samtidig ikke, at man skal begrænse sin hund i at undersøge ting og udvikle sig.
Christina Kronborg oplyser, at det er hendes indtryk, at der er flere smittede hunde i år en tidligere. Det går i ledtog med, hvad Nikita og Sheila fik at vide hos deres dyrlæge i Glostrup. Her var der de sidste par måneder ikke set så mange tilfælde af hjertelungeorm før.
