Gianluigi Donnarumma har gjort sig mere end almindelig upopulær i Milano
Det store målmandstalent har siden sin debut som bare 16-årig været udset som manden, der skal skulle bringe AC Milan tilbage til storhed. Men torsdag smadrede han alle klubbens planer ved at sige nej til en kontraktforlængelse.
Det har fået fans og kommentatorer til at kalde ham alt fra grådig til det, der er værre, og søndag aften fik Donnarumma så for alvor hadet at føle med hele Europa som tilskuere.
Midt under kampen ved U21EM mellem Italien og Danmark regnede det pludselig med penge sedler ned over den langlemmede målmand. Formålet var tydeligt at udstille ham som pengegrisk, hvilket hovedpersonen så ud til at tage ganske køligt. på de sociale medier har folk dog hurtigt taget gimmicken til sig og døbt ham 'Dollar-rumma'.
Siden det kom frem at Donnarumma ikke ville forlænge sin kontrakt og derfor blot har et år tilbage i Milan, har bejlerne stået i kø. Blandt andre Real Madrid skulle være særligt interesseret i at skrive med den unge mand.
AC Milans sportsdirektør Massimiliano Mirabelli har dog søndag understreget, at man ikke har i sinde at slippe målmanden før tid.
»Donnarumma er en stor mester, en god fyr og Milan-spiller. I næste sæson spiller han helt sikkert stadig for os.« siger han til Sportitalia.
»Det er træneren, der træffer beslutningerne. Han bestemer, hvem der er med på bænken, og hvem der sidder på tribunen.«
Se episoden i toppen af artiklen.