Infight med Zlatan Ibrahimovic? Tja, det er ikke så slemt.

Sådan lyder Simon Kjærs reaktion på den voldsomme episode, hvor de to skandinaviske spillere kom i nærkamp med hinanden torsdag aften.

Se det her:

 
De første 45 minutter bøb på en masse individuelle kampe, men Simon Kjær og Zlatan Ibrahimovic stod for det det største "clash of the titans"!
Vis mere

Episoden fandt sted i Europa League-braget mellem Fenerbahce og Manchester United, og efterfølgende tog Simon Kjær det stille og roligt.

»Det var en del af spillet. Jeg tager det ikke så tungt. Det er ikke første gang, at jeg spiller over for ham, og jeg ved, hvordan han reagerer. Det har jeg det fint med. Det er en del af gamet, og vi går jo til hinanden, og sådan er det,« siger Simon Kjær til svensk Eurosport.

Simon Kjær hørte ikke, hvad Zlatan Ibrahimovic sagde til ham i situationen. Men han kunne bekræfte at svenskeren ikke var glad.

»Nej, det var han ikke. Sådan som jeg kender ham, er han den type, der stiller med arrogance og skyder brystet frem. Og det er hans del af spillet. Min del af spillet er at spille tæt op af for ikke at give ham meget plads, for han er en dygtig spiller,« siger Simon Kjær til svensk Eurosport.

Dansk-svensk kinddans.
Dansk-svensk kinddans. Foto: Murad Sezer
Vis mere

Ellers var den danske landsholdsanfører glad for sejren over Manchester United, der bringer Fenerbahce op på en andeplads i gruppen med samme pointtal som nummer et, Feyenoord. Manchester United ligger nummer tre med seks point.

»Det føles godt. Der var noget at revanchere fra seneste udekamp (1-4 mod Manchester United, red.). Vi fik en god start, og det var en vigtig sejr i forhold til stillingen i puljen. Så det er en fantastisk følelse. Vi har sat os selv i en god position,« siger Simon Kjær.

Dommeren reagerede ikke på den dansk-svensk nærkamp, men derfor kan Zlatan Ibrahimovic alligevel se frem til en straf. Læs mere om det her