Er det et tilfælde, at it-formuerne hos både Anni Fønsbys mand, Erik Damgård, og Stein Baggers pengecirkus i IT Factory nu kan sættes i forbindelse med Hells Angels?
Næppe helt, hvis man spørger i Rigspolitiets specialenhed NEC, der forsøger at bekæmpe den organiserede kriminalitet i Danmark.
-Det er ikke ualmindeligt, at rockerne har et godt øje til, hvor de store penge ligger.
Det ligger i den organiserede kriminalitets tankegang. De går efter pengene – det er det, som driver dem, siger vicepolitiinspektør Kim Kliver fra NEC.
-Men en eventuel kobling til den aktuelle rufferisag kan jeg af gode grunde ikke kommentere på nuværende tidspunkt, for det vil alt andet lige kunne opfattes som et indlæg i forhold til den verserende sag.
Den ligger hos Fyns Politi, og er en rigtig god sag, som jeg ikke vil ødelægge, understreger chefen for NEC, som har bidraget til den aktuelle efterforskning mod Anni Fønsby og de øvrige sigtede fra bordelmiljøet.
Dybt kriminelt miljø
-Rockermiljøet er dybt involveret i den organiserede kriminalitet, herunder både narkotika, rufferi, afpresning, drab og drabsforsøg. Drab og drabsforsøg kommer meget ofte i forlængelse af kampe om de attraktive kriminalitetsmarkeder, og her er prostitution efterhånden også en væsentlig aktør. Og vi ser også koblinger til det traditionelle, etablerede erhvervsliv, tilføjer vicepolitiinspektøren.
Rockerne driver selv bordeller
-Vores efterforskningsmæssige resultater i 2008 giver god grund til at fastholde koblingen mellem prostitutionen og rocker/bande-miljøet. Dels er de aktører i forhold til beskyttelsespenge, dels er de egentlige bagmænd i konkrete sager, hvor de driver bordeller.
Bevæggrunden er helt åbenbar: den ganske høje indtjening. Og de har jo på andre områder vist, at de er tilpas kyniske, når de vil tjene penge.
Anni lagde i 2005 ikke skjul på sin forbindelse til Hells Angels. Er det grunden til, at NEC er med til at efterforske den nye sag?
-Jeg kan ikke sige, hvad de konkrete årsager er til NECs deltagelse. Men vi samarbejder selvfølgelig tæt med politikredsene i forhold til vores fælles opgave om at bekæmpe prostitutionens bagmænd, lyder det fra NEC-chefen, Kim Kliver. baa@bt.dk
Rockere har fået øje på it-formuer

kilkaya stream group placeholder
'Ekstremt amatøragtigt'
Farce
i Norge
Farce
i Norge
Farce
i Norge