Er din håndskrift også ved at tage skade, fordi du altid bruger en form for tastatur, når du skriver? Nu er hjælpen lige ved hånden.

Du bliver nok ikke synderligt meget bedre til at skrive i hånden, men dette apparat er løsningen, hvis du gerne vil fake en sirlig håndskrift, næste gang bedstemor skal have et postkort. Nu kan du nemlig få omsat dine digitale bogstaver til håndskrift. Det sker med den nye ZarScribe-robot, der både kan skrive og tegne.

Robotten er ifølge udviklerne på babystadiet, så hvis du er mand, må du indtil da tvinge din kæreste til at skrive fødselsdagskortene. Kvinders håndskrift er nemlig ofte pænere end mænds.