Salg af specielle burgere, kager, champagne og salami har givet en lille europæisk forstad et boost i turismen.

Kan du se, hvem burgeren skal forestille?

Burgeren, der har navnet Presidents Burger og skal forestille Donald Trump, bliver serveret på restauranten Rondo i den lille by Sevnica i Slovenien. Byen ligger 90 minutters kørsel fra hovedstaden Ljubljana, og det er i denne by, at den nuværende amerikanske førstedame, Melania Trump, er vokset op.

First Lady champagnen er opkaldt efter USAs førstedame Melania Trump. Den er et stor hit hos turisterne i Melanias hjemby Sevnica i Slovenien. Vis mere

Siden Donald og Melania Trump indtog Det Hvide Hus, er byens turisme steget med 15% til 20.000 årlige gæster. Mange af dem skal på specielle Melania-Tours, og mange af byens erhvervsdrivende tjener gode penge på førstedamen.

Der er nemlig stort salg i champagnen 'First Lady Champagne' og i sutsko med Melanias navn på. Du kan tilmed få et stykke Melania-kage hos en lokal bager.

I byen Sevnica serveres der Melania-kage opkaldt efter USAs førstedame, Melania Trump. Vis mere

Byens helt store kulinariske kendetegn er dog spegepølsen. Sådan en kan man naturligvis også købe med hjem.

Byen har haft så stor succes med Melania-turismen, at byens eneste hotel er blevet genåbnet for at kunne tage imod alle gæsterne.