Kunstskøjteløberen Yura Min blev taget med bukserne nede i sin OL-debut.

Et spænde på sydkoreanerens kjole gik op under programmet, som hun udførte med sin makker. Og det var ikke et hvilken som helst spænde. Det var spændet. Det spænde, der holder sammen på det hele bagerst på ryggen...

Det skriver Detroit Free Press.

Så var gode råd dyre for kunstskøjteløberen, som opdagede katastrofen allerede fem sekunder inde i programmet.

»Jeg tænkte: Åh nej! Hvis det spænde går op, kan hele kjolen ryge af. Jeg var skrækslagen hele programmet,« siger hun ifølge den amerikanske avis.

Et spænde på Yura Mins kjole gik op under deres program.
Et spænde på Yura Mins kjole gik op under deres program. Foto: TATYANA ZENKOVICH
Vis mere

Men Yura Min kæmpede derudaf. Hun stoppede ikke, men skøjtede og dansede bare videre som om, at intet var hændt.

'Hold min kjole...'
'Hold min kjole...' Foto: JOHN SIBLEY
Vis mere

»Jeg kørte på fra start til slut. Jeg stoppede ikke, fordi du får trukket point, hvis du stopper midt i et program. Jeg tænkte for mig selv, om det var bedre at stoppe og så få trukket point fra, eller om det var at fortsætte?,« siger hun.

I toppen af artiklen kan du en russisk kunstskøjteløber fyre den af.

Kjoleuheldet gjorde dog, at hun var nødt til at danse med håndbremsen trukket. Tvunget til at holde armene tilbage, så ikke kjolen røg helt af, men det gik for hende og makker Alexander Gamelin, selvom den mandlige del af duoen erkendte, at det havde kostet point.

»Hver gang, hun kom ind med sine skuldre, faldt kjolen ned. Jeg lagde mærke til det halvvejs inde i programmet,« siger han blandt andet.

De to kunstskøjteløbere fik heldigvis gennemført programmet.
De to kunstskøjteløbere fik heldigvis gennemført programmet. Foto: ROBERTO SCHMIDT
Vis mere

Min og Gamelin sluttede som nummer ni ud af 10 hold med scoren 51.97 points.

LÆS MERE: Sensationel skøjteprinsesse fortryller alle: Laver bedste score nogensinde!

Mins forældre flyttede fra Sydkorea til USA, hvor hun blev født i Torrance, Californien, og her har hun lært sin makker at kende. Han fik sydkoreansk statsborgerskab sidste sommer og kan dermed deltage i OL for landet.