Ingen kendte svaret på den manglende landsholdsdeltagelse, før hun selv åbne posen.

Den norske stjerne Tiril Eckhoff har valgt at tage bladet fra munden, efter hun missede forårssæsonen på skiskydningslandsholdet, og hun fortæller, at hun har følt sig nødsaget til at pynte på tilværelsen. Hun har været i en personlig livskrise, som hun selv kalder det.

Superstjernen afslører nemlig, at hun har døjet med store søvnproblemer i seks måneder efter et corona-forløb, hvor hun glemte at lytte til sin krop.

Nordmanden har udadtil lagt billeder op på Instagram, hvor hun ligner sig selv: I topform, topmotiveret og glad.

Ingen skulle vide, hvad hun gennemgik.

»Hvorfor skulle jeg skrive 'her ligger jeg og græder, fordi jeg ikke får sovet'? Det kan jeg ikke lide. Så giver jeg bare overskrifter til medierne. Og det bliver så dumt, for der er mennesker, der lider af kræft, psykisk sygdom og alt muligt, og så må jeg frem og fortælle, at jeg døjer med min søvn..., siger hun ifølge norsk TV2.

'Jeg har haft de her søvnproblemer i lang tid, og det er ikke noget, jeg ville ønske min værste fjende. Det var virkelig alvorligt. Jeg har fået god hjælp af landsholdets sundhedsteam og læger. Jeg har aldrig haft søvnproblemer før, og når jeg har hørt andre tale om det, har jeg bare tænkt 'åh gud, hvor slemt kan det være?' Men det er frygteligt, har jeg indset nu, siger Eckhoff.

Hun var suveræn i 2020/2021, men sæsonen efter var det svært.

Der var tanker om et karrierestop, men det er skudt til hjørne for den 32-årige, der har vundet hele 50 løb på allerhøjeste niveau.