Demens er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark, og i gennemsnit får 21 danskere hver dag stillet en demensdiagnose. Det er derfor en sygdom, mange danskere er berørt af – enten som patient eller pårørende.

Nu kan et nyt og vigtigt skridt i forskningen af demens meget vel være taget. Et nyt studie kan nemlig potentielt udvikle nye veje for behandling samt forebygge tilfælde af Alzheimers sygdommen, som er er en af de mest almindelige former for demens.

For at forstå, hvad det nye studie har fundet frem til, skal vi først blive klogere på, hvad man allerede ved: Forskere mener, at Alzheimer skyldes ophopning i hjernen af de proteiner, der kaldes beta-amyloid. Beta-amyloid dannes i hjernen, mener forskere, og de skal ud i blodet for at komme væk fra hjernen. Hvis de ikke kommer ud af hjernen, kan de hobe sig op og sætte en proces i gang, der efterhånden skaber demenssymptomerne.

I studiet kiggede man nærmere på, om beta-amyloid kan være farligt at have i blodet, og her viser svaret sig at være ja. For hvis disse proteiner binder sig sammen med fedt i blodet, begynder det at lave betændelsesreaktioner i hjernens blodkar, når det, som en del af blodcirkulationen, ryger forbi hjernen.

Kort og godt kan man altså sige, at studiet viser, at hvis man har meget fedt i blodet, kan disse beta-amyloid klumper være betydningsfuld i udviklingen af Alzheimer.

»Jeg synes, det er en vigtig brik i det enormt komplicerede puslespil, der beskriver udviklingen af Alzheimer,« siger professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch.

»Vi har troet, at hvis bare beta-amyloid kommer ud af hjernen, så er alt godt, men det er det tilsyneladende ikke, for det kan også lave ravage ude i blodet.«

Det er dog vigtigt at understrege, at studiet foreløbigt kun er lavet på mus. Men holder resultatet stik efter forsøg på mennesker, kan det have afgørende betydning i forhold til forebyggelse og behandling af Alzheimer ved blandt andet at være mere opmærksom på fedtsænkende medicin meget tidligt i forløbet, siger Steen Hasselbalch.

Selvom det længe har været kendt, at en sund livsstil i form af motion og kost med fibre, grøntsager og frugt reducerer risikoen for Alzheimers, er det nye, at man måske har fundet én af de mekanismer for, hvordan de ting hænger sammen.

Det gør derfor også argumentet for at leve sundt endnu stærkere, fortæller Steen Hasselbalch.

»40 procent af den samlede risiko for at få Alzheimer, mener vi faktisk, kan tilskrives livsstilsfaktorer. Det her vil være et stærkt argument for at tilkoble livsstilsfaktorer til Alzheimer og dermed også et godt argument for at leve så sundt som muligt.«