I år 2024 steg vandstanden langt mere, end det var forventet. 

Det skriver Nasa, der også er klar i mælet omkring, hvorfor vandstanden stiger, i en pressemeddelelse.

Årsagen er klimaforandringer og det generelt varmere klima, det fører med sig. 

Når vand varmes op fylder det nemlig mere – et mere teknisk ord for det fænomen er termisk ekspansion. 

Der varmere vejr gør også, at isen ved verdens poler smelter. Det får ifølge Nasa også vandstanden til at stige.

I 2024 steg vandstanden 0,58 centimeter, viser satellitbilleder fra rumagenturet. Man havde kun forventet en stigning på 0,43 centimeter for året.

»Hvert år er lidt anderledes, men det, der står klart, er, at havet stiger hurtigere og hurtigere,« siger vandstandsforsker ved Nasa Josh Willis i pressemeddelelsen. 

2024 var også et rekordår, når det kommer til temperaturer, der var de varmeste nogensinde målt. 

Siden 1880 er vandstanden ifølge Nasa steget med 20 til 22 centimeter.