Odense, Svinninge, Storkøbenhavn og Nakskov. Efter en lang periode med næsten forårsagtige fornemmelser – solskin og blå himmel – faldt regnen torsdag over det meste af Danmark.

Men selvom den føltes helt almindelig, så var der alligevel noget særligt ved de våde dråber fra oven.

Regnen faldt nemlig som såkaldt blodregn, der dækker over fænomenet, når vinde hvirvler sand fra Sahara op, som så bæres tusindvis af kilometer.

Og det er der flere af B.T.s brugere, der har bemærket.

Tonny Olsen Olsen fra Svinninge på Sjælland brugte en time af sin onsdag på at vaske sin Peugeot 208. På god gammeldags manér med en spand og en svamp. Og til ingen verdens nytte.
Tonny Olsen Olsen fra Svinninge på Sjælland brugte en time af sin onsdag på at vaske sin Peugeot 208. På god gammeldags manér med en spand og en svamp. Og til ingen verdens nytte. Foto: Privatfoto
Vis mere

Blandt andre Tonny Olsen fra Svinninge ved Holbæk på Sjælland. Han brugte en time af sin onsdag på at vaske sin Peugeot 208. På god gammeldags manér med en spand og en svamp. Og til ingen verdens nytte.

»Jeg havde ikke set vejrudsigten i går (onsdag, red.). Så havde jeg lavet noget andet. Det er helt sikkert,« lyder det med et smil i stemmen fra Tonny Olsen.

»Nu havde det været så dejligt vejr de sidste mange dage, og så tænkte jeg: 'Nu vasker jeg bilen'. Hvis jeg havde tjekket vejrudsigten, så havde jeg nok flyttet brænde i stedet for. Det havde været bedre,« forklarer han.

Men trods ærgrelsen over den møgbeskidte bil, så er Tonny Olsen også fascineret af fænomenet blodregn.

Her er det et havebord i Odense, der er ramt af de beskidte dråber fra Saharas ørken.
Her er det et havebord i Odense, der er ramt af de beskidte dråber fra Saharas ørken. Foto: Byrd/Kent Koll Rasmussen
Vis mere

»Det er sjovt, at det kan ske i Danmark. Vi ligger jo ikke lige op af Saharas ørken,« siger han og fortsætter:

»Skaden er sket, men det er stadig sjovt og fascinerende,« lyder det fra Tonny Olsen, der fremover lige tjekker vejrudsigten, inden han smøger ærmerne op og vasker bilen.

Og Tonny Olsen er altså ikke den eneste, der er kommet ud til bil, cykel og havemøbler, der har fået et lag støv med sammen med regnens dråber.

Det samme oplevede Stefanie Kromand fra Nakskov, som har sendt os dette billede af en temmelig beskidt bil:

Stefanie Kromand fra Nakskov kom torsdag ud til en beskidt bil.
Stefanie Kromand fra Nakskov kom torsdag ud til en beskidt bil. Foto: Privatfoto
Vis mere

DMI har følgende forklaring på fænomenet blodregn:

»Støvet fanges i regndråber i skyerne og falder til jorden i forbindelse med regnvejr. Når vandet fordamper, efterlades der et tyndt lag rødt støv på for eksempel biler og postkasser.«

Her er det Flemming Borg Jensen, der har fanget blodregnen på en cykelsadel i Storkøbenhavn.
Her er det Flemming Borg Jensen, der har fanget blodregnen på en cykelsadel i Storkøbenhavn. Foto: Privatfoto
Vis mere