____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nu mener forskere at have opklaret et mysterie. Påskeøen i Stillehavet er kendt for sine Moai-statuer, der pryder øen, men i mange år har det været et stort mysterie, hvordan de indfødte flyttede de ældgamle statuer og satte dem på deres pladser.

For de store statuer vejer over fem tons, og det er nærmest umuligt for mennesker at flytte dem.

Men de to amerikanske forskere Terry Hunt fra the University of Hawaii og Carl Lipo fra California State University Long Beach mener nu at have løst gåden. Statuerne 'gik' til deres pladser.





Tidligere viste videnskabelige undersøgelser, at det krævede 1500 mand og nogle træslæder til at flytte statuerne, men de to amerikanere har påvist, at blot 18 mand kunne flytte statuerne.

Foxnews.com skriver, at et forsøg har vist, at med tre stærke reb og lidt øvelse kunne de 18 mand nemt flytte den 3 meter høje og fem tons tunge Moai-statue nogle hundrede meter. De store kroppe på statuerne var perfekte til at skabe en tyngde, og var med til at holde statuen oprejst. Samtidig var to reb spændt ud til hver sin side, og et hold på hver side af statuerne rykkede skiftede vis i rebene, så det så ud, som statuerne gik.

Du kan se en video af forsøget, hvor forskerholdet brugte en kopi af de originale statuer i bunden af artiklen.

Det kræver dog, at man har nogle lige og stabile grusveje for at flytte statuerne, og man mener, at de indfødte den gang anlagde vejene til formålet, og at de flyttede de originale statuer flere kilometer, men teknikken kan meget muligt være den, de brugte.

Der er indtil videre katalogiseret 887 Moai-statuer på Påskeøen, som hører til Chile.