B.T. lod vennerne, sønnen og et par kendte fodbold-tilhængere stille spørgsmålene, da vi interviewede Brian Laudrup, som nu fylder 40. B.T. lod vennerne, sønnen og et par kendte fodbold-tilhængere stille spørgsmålene, da vi interviewede Brian Laudrup, som nu fylder 40.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

- Go formiddag. Må vi sidde herovre, og kan vi få noget kaffe?

Brian Laudrup tager naturligt styringen på Hotel Marina i Vedbæk, da han ankommer et par minutter før den aftalte tid kl. 11.

Her er han på hjemmebane, han bor i Skodsborg med familien nogle hundrede meter derfra, og han har boet på hotellet adskillige gange, dengang han spillede på landholdet.

Brian lægger vinterjakken og halstørklædet og sætter sig til rette.

Iført et par pæne, mørke cowboybukser, en skjorte og en blå slip-over, er han billedet på det afslappede, men velklædte look, der også er en del af stil-ikonerne Michael og Brian Laudrup.

Han langer til kaffen med det samme, læner sig tilbage og tager hurtigt stolen ved siden af i brug - et tydeligt tegn på, at han er helt rolig og tryg ved interview-situationen.

Vi har valgt at lade syv mennesker, der enten kender Brian Laudrup godt, eller har et forhold til de klubber, han har spillet i, stille ét spørgsmål hver til ham.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Klubkammeraten
Jan Bartram, tidligere landsholdsspiller og klubkammerat med Brian Laudrup i tyske Bayer Uerdingen, hvor Brian fra 1989 til 1990 spillede sin første sæson som udlandsprofessionel:

Hvis ikke du var blevet fodboldspiller, hvad havde du så lavet?

Brian Laudrup:

- Det er et godt spørgsmål, som jeg selv har tænkt på. Jan og jeg havde et fantastisk år sammen. Og vi minder om hinanden, vi havde begge lidt problemer med den professionelle fodboldverden.

Jeg havde mit keyboard med, og Jan havde sin guitar, og så spillede vi. Jeg spiller desværre ikke mere. Men jeg drømte om at blive dyrelæge, fordi jeg godt kunne lide dyr, indtil jeg fandt ud af, at man jo også skulle behandle krybdyr og sådan noget. Og ellers noget med sprog, jeg har altid haft rimelig nemt ved at lære sprog.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Bayern-tilhængeren
Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og inkarneret Bayern München-tilhænger (Brian Laudrup spillede i den sydtyske storklub 1990-92):

Var det knæskaden eller kemien, der gjorde, du ikke fik den forventede succes i Bayern?

Brian Laudrup:

- Jeg var to sæsoner i Bayern, og jeg ser ikke opholdet i klubben som en fiasko. Jeg skulle leve op til alle de forventinger, der fulgte med at være klubbens dyreste indkøb.

I den første sæson var jeg fast mand, jeg scorede ni mål, og jeg fik tabloidavisen Bild på min side - det er ikke let, når man er udlænding. I den næste sæson blev jeg knæskadet og rev korsbåndet over i den anden kamp, og det var en meget turbulent sæson, hvor først træner Jupp Heynckes blev fyret, og så kom Søren Lerby til, han blev også fyret. Så kom Erich Ribbeck, og kemien mellem ham og mig var ikke god - han stod for dén der tyske mentalitet med hård disciplin.

Jeg var væk fem måneder, og fysioterapeuten sagde til mig, det ville tage fem måneder til, før jeg nåede mit gamle niveau. Jeg ville væk, men da jeg så blev europamester med landsholdet sommeren 92, ringede både Beckenbauer og Rummenigge og prøvede at overtale mig til at blive. Men på det tidspunkt havde jeg taget beslutningen - jeg ville væk.

Europamesterskabet med Danmark er det ene højdepunkt i min karriere - det andet var, da jeg var med til i Glasgow Rangers at vinde klubbens niende mesterskab i træk - det var stort.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

FCK-tilhængeren
Jes Dorph-Petersen, studievært og FCK-tilhænger:

Ud over dit fantastiske fodboldspil vil alle huske dig for din iøjnefaldende frisure - et garn, der kun ses magen til hos din egen storebror samt Brandon fra Beverly Hills 90210. Hvorfor har du valgt så vanskelig frisure, og hvad gør du for at holde den ved lige?

Brian Laudrup: (Griner højt)

- Ha-ha-ha-ha. Når du ser Jes, så hils ham og sig, jeg i hvert fald har noget hår, ha-ha......Nej, jeg har prøvet at klippe det anderledes mange gange, men det ender alligevel altid med at se sådan hér ud.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Makkeren
Lars Høgh, tidligere landsholdsmålmand, nær ven og medejer af firmaet Laudrup og Høgh pro camp:

Spiser du Ritter sport, hvad farve og har du nogensinde delt en Ritter sport med nogen?

Brian Laudrup: (Griner igen højt)

- Ha-ha. Lars og jeg har mange ting til fælles - også chokolade. Og især Ritter Sport Marcipan - og så kaffe.

Men det er Lars, der har lært mig at drikke så meget kaffe, he-he. Men nogle gange tager jeg fire stykker, én række Ritter Sport, og så lægger jeg resten væk. Men det er totalt selvbedrag, for jeg ved udmærket godt, jeg også spiser resten.

Jeg kan også godt drikke et glas vin, men jeg er nødt til at holde mig i ret god form for at være et godt eksempel for børnene i vores fodbold-camps.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Kollegaen
Lotte Thor Høgsberg, studievært og tidligere kollega med Brian Laudrup på TV3:

Hvordan ser du dit liv de næste 10 år?

Brian Laudrup:

- Jeg er ikke sikker på, jeg tænker så langt frem, selv om man jo siger, at succes kommer af planlægning. Dengang jeg spillede, ville jeg også helst lave korte kontrakter. Men det lille firma, Lars og jeg har gang i, vil jeg meget gerne fortsætte med. Jeg har også et konsulent-job på Oure Idrætshøjskole, men det vigtigste for mig er friheden - at det ikke er andre, der bestemmer over min tid, som dengang jeg selv spillede.

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Vennen
Søren Elmenhoff, tv-producer på Danmarks Radio og nær ven gennem 20 år:

Hvad kan gøre dig rigtig sur?

Brian Laudrup: (Tænker længe)

- Det er sjældent, jeg er rigtig sur. Det, der gør mig sur er uretfærdighed og uærlighed. Men jeg kan ikke gå og surmule flere dage, som man nogle gange ser folk gøre. Hvornår jeg sidst var sur? Jeg kan blive sur, når jeg kører børnene rundt til deres aktiviteter, og de ikke sætter pris på det. Og så kan min datter (15-årige Rasmine) en gang imellem være totalt grov i munden - hun er jo i puberteten...

Brian Laudrup: Jeg ville være dyrlæge

Sønnen
Nicolai Laudrup, søn:

Fusker du stadig med dit golf-handicap?

Brian Laudrup: (Bliver forurettet på den måde, som kun ærekære konkurrence-mennesker kan blive det)

- Det er dér, jeg bliver sur. For det er i hvert fald ikke rigtigt. Det han mener er, at hvis jeg har et par huller tilbage, og jeg står til en rigtig god runde, og jeg så går ned på de sidste huller. Men det passer ikke.....

(Brian Laudrup taler videre om golf og bliver hurtigt god igen) ....det er mærkeligt, man er god til ramme én bold i fart, og så kan man ikke ramme en anden, selv om den ligger stille.

For tre-fire år siden spillede jeg en velgørenhedskamp mod Bill Clinton i Beijing, og dér må jeg indrømme, jeg havde præstationsangst. Der var livvagter overalt, og sikkerhedsfolkene sagde til mig, at det her sted nok lige nu var det sikreste sted på kloden.

Engang jeg var ude at spille, var der én, der kom hen til mig og sagde:

- Gudskelov du ikke er meget bedre end os. Jeg elsker at spille - men jeg gider ikke træne......