På et pressemøde torsdag har USAs forsvarsminister, Pete Hegseth, delt nye detaljer om USAs spektakulære angreb på tre atomanlæg i Iran.

Hegseth har tidligere udtalt, at angrebene, der blev udført med amerikanske bombefly, 'udslettede' Irans atomfaciliteter.

Det var dog ikke noget, han torsdag præsenterede beviser for, ifølge CNN.

Til gengæld forklarede forsvarsministeren, at bomberne, de amerikanske fly smed, der hver vejede 30.000 pund, 'virkede som planlagt' – altså, at de eksploderede.

Den øverste general i det amerikanske militær, Dan Caine Dan Caine forklarede herefter, at iranerne inden angrebet havde forsøgt at dække indgangene til Fordow-anlægget med beton, men at denne beton blev sprængt væk af den første bombe, og at resten af bomberne derfor kunne nå ind til målet.

Videre lød det, at intet tyder på, at iranerne nåede at fragte indholdet af anlægget ud inden angrebet.

Ifølge CNN antydede Hegseth, at påstandene om, at anlægget blev 'udslettet', bundede i bombernes kapabilitet.

Du kan følge udviklingen i USA og Mellemøsten i B.T.s liveblog.