Torsdag formiddag flygtede en masse turister rædselslagen op af vandet, da en blåhaj på to en halv meter søgte mod vandkanten.

Det skete i Spanien på den populære badestrand Benidorm Beach, som ligger lidt ude for Alicante.

Det skriver The Olive Express.

Det spanske politi fik travlt med at få de mange turister op af vandet, da hajens finne viste sig til overfladen, og måtte derefter tilkalde marinbiologer, som ankom til stedet og tog sig af blåhajen på 60 kilo.

Her ses blåhajen helt inde ved den populære badestrand, Bernidom Beach.
Her ses blåhajen helt inde ved den populære badestrand, Bernidom Beach. Foto: Manuel Lorenzo
Vis mere

Christine Kettley fra Storbritannien er en turisterne, som er på badeferie lige nu med sin familie i Spanien. Med hendes tre børn så hun, hvordan hajen svømmede op og ned af kysten.

»Man ville ikke i nærheden af den eller gøre den vred, fordi den var stor nok til at gøre alvorlig skade på nogen,« siger Christine Kettley.

Og det var nok et meget godt valg, for blåhajen har før angrebet mennesker.

I 2016 blev en turist bidt af en blåhaj ved selvsamme kyst, som turisterne badede ved torsdag formiddag. Man mener, at blåhajer enten er sultne, skadet eller faret vild, når de søger mod en kyst som denne.

I torsdags kom ingen af turisterne noget til, og stranden blev åbnet igen ved eftermiddagstid, da marinbiologerne og politiet kunne sikre sig, at hajen var kommet tilbage til det åbne hav.