Tusinder af mennesker samledes torsdag på det lokale San Emanuel Stadium til ære for de mennesker, der blev dræbt under angrebet på et center for udviklingshæmmede i San Bernardino, Californien.

14 mistede livet, og 21 blev såret under skudmassakren, der er det mest omfattende massedrab i USA siden angrebet på Sandy Hook-skolen i Conneticut i 2012.

Blandt de ca. 3.500 forsamlede i San Bernardino var også Arlen Verdehyou og hans tre børn. Verdehyous kone, Bet-Badal, arbejdede på centeret for udvikingshæmmede og var et af ofrene for de formodede tre gerningsmænds kugler. Hør Arlen Verdehyou fortælle om den sidste gang, han så sin kone i live, i indslaget herover.