Det italienske flyselskab Alitalia vil fremover forkæle deres gæster med et lille glas til turen.

Det italienske flyselskab Alitalia fik den 1. januar i år en ny ejer i Abu Dhabi-selskabet Etihad Airways. Det kommer passagererne på Economy Class til at mærke nu, da flyselskabet vil infører gratis øl og vin på flyvninger under tre timer, skriver Check-In.dk

Udover et lille glas, vil passagererne få tilbudt en gourmet-sandwich eller morgenbrød. Der tilbydes også fremover varme servietter, og måltiderne bliver generelt forbedret.

Business Class-passagererne bliver heller ikke snydt for forbedringer. Fremover vil alle passagerer blive budt om bord med en velkomstdrink, og efter klokken 12.00 serveres der apetirif.

Det er en kapitalindsprøjtning fra Abu Dhabi, som giver Alitalia mulighed for at modernisere flyene. De er netop nu i gang med at blive malet i et nyt design.