Den gamle tyske satellit ROSAT er på vej mod jorden. Men meldingerne om at satellitten kan ramme jorden allerede onsdag er forkerte, fortæller astrofysiker Kristian Pedersen.

- Det passer ikke, at satellitten rammer jorden i dag. De bedste prognoser siger, at det vil ske mellem den 21. og 24. oktober, hvilket vil sige tidligst fredag. Jo tættere vi kommer på det tidsrum, jo mere præcise vil prognoserne blive. Men man vil ikke kunne sige det præcise tidspunkt og sted før cirka en halv time inden, satellitten rammer jorden, siger Kristian Pedersen, astrofysiker og leder af Space Science Centre ved Københavns Universitet

LÆS OGSÅ:

Han fortæller, at både den amerikanske luftfartsadministration, NASA, og den tyske pendant, DLR, følger satellitten tæt. Det bliver gjort via de såkaldte tracking stationer, der er stillet op rundt omkring på jorden og kan følge ROSAT’s bane ude i rummet.

- Det forventes at i alt 1,6 ton skrot vil ramme ned på jorden. Den største del er spejlsystemet, som er en stor metalklods, der ikke går i stykker under turen gennem jordens atmosfære. Den del vil veje omkring 400 kg, når den rammer jorden, siger Kristian Pedersen.

Lille chance for at se ROSAT

Med stor sandsynlighed vil satellitstumperne ramme vand eller et ikke beboet område. I Danmark er vi, modsat da UARS satellitten styrede ned i slutningen af september, helt uden for fare. Det tætteste på Danmark, ROSAT kan komme, er i det nordlige Tyskland omkring Berlin.

LÆS OGSÅ:

- Satellitten passerer over Tyskland både i dag og i morgen omkring klokken 18, hvilket betyder, at vi principielt vil kunne se den på himlen. Men da vi på det tidspunkt stadig har en del sol, så er chancerne for at se ROSAT meget små. Den bedste mulighed for at se satellitten er, hvis den genindtræder i atmosfæren over det nordlige Tyskland, så vil vi måske kunne se det, siger Kristian Pedersen.

En banebrydende satellit

Den tyske satellit ROSAT blev sendt op i juni 1990 og taget ud af drift for næsten 13 år siden i 1999. Men selvom der er tale om en satellit med gammelt udstyr, så har røntgensatellitten gjort nogle fantastiske opdagelser.

Kristian Pedersen har også selv brugt satellitten i sit arbejde for at kigge på røntgenstråling mellem galakser.

- Det var den første satellit, der lavede et helt røntgenbillede af himlen. ROSAT har dags dato leveret det bedste himmelkort, hvor man har kunnet se alle de steder, hvor der udvikles gas i rummet. Den dag i dag bruges ROSAT’s himmelkort stadig som reference, siger Kristian Pedersen.

ROSAT har en samlet vægt på 2,4 ton. Når den kommer ind i jordens atmosfære, så vil nogle af delene brænder op i atmosfæren. Det skønnes at 30 dele med en samlet vægt på 1,6 ton vil ramme jorden.