Europas største lavprisflyselskab kunne i dag præsentere det største overskud i selskabets historie
Mens andre flyselskaber som SAS og Cimber Sterling har store økonomiske vanskeligheder, stormer lavprisselskabet Ryanair frem.
Selskabet kunne i dag præsentere et rekordoverskud på 503 millioner euro - 3,8 milliarder kroner - for regnskabsåret 2011/2012. Det skriver den norske avis VG NETT.
Til sammenligning har Norwegian 166 millioner i overskud i 2011, mens SAS havde et underskud på 1,6 milliarder svenske kroner samme år.
Ryanair bekræfter, at selskabet vil udbetale 483 millioner kroner til aktieejerne. Siden selskabet blev børsnoteret tilbage i 1997, er det kun sket én gang, at selskabet har udbetalt gevinst til ejerne.
Trods det store overskud varsler Ryanair en svær fremtid og en en økonomisk tilbagegang.
Selskabet forventer, at overskuddet vil falde omkring 20 procent i de kommende år.
Årsagen er, ifølge selskabet, høje flyomkostninger og en usikker europæisk økonomi.