Søgegiganten Google har efterhånden vundet nærmest kultstatus blandt jobsøgende unge mennesker i hele verden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den amerikanske IT-gigant hitter år efter år, som den virksomhed danske akademikere og IT-folk helst vil ansættes hos.

Men inden, du er så heldig at blive medarbejder hos Google, skal du først igennem et besynderligt ansættelsesforløb, der stiller spørgsmål, du højst sandsynligt aldrig før har fået til en jobsamtale.

Det viser den nye bog 'Are You Smart Enough To Work At Google?' skrevet af forfatteren William Poundstone.

Et uddrag bragt i den britiske avis The Guardian sætter fokus på mange af de intelligens- og abstraktionstest, som jobkandidater skal igennem.

Eksempelvis kan en jobsamtale indeholde følgende gåde: Hvordan vil du veje en elefant uden en vægt?

Og der findes faktisk et rigtigt svar: Hiv elefanten ombord på en pram. Det tunge dyrs vægt vil få prammen til at synke ned og ligge dybere. Du tegner så en streg, der hvor vandet når til. Herefter trækker du den stakkels elefant af borde igen, hvorefter prammen vil stige tilbage til sin oprindelige dybde. Nu laster du så prammen med 50 kg. tunge sandsække, indtil prammen atter er sunket ned til stregen, du tegnede med elefanten ombord. Tæl sandsækkene og gang med 50 kg. Vupti; der har du dit svar.

Googles ansættelsesprocedurer gør op med 'standardsamtaler', hvor kandidater bliver stillet forudsigelige spørgsmål som f.eks.: 'Hvad er din svageste side?' eller 'Beskriv dig selv med tre ord'.

Beder om 'forkerte' svar

I stedet forsøger firmaet, der også er kendt for at tvinge deres medarbejdere til at lave ikke-arbejdsrelaterede ting i mindst 20 pct. af arbejdstiden, at kortlægge hvor stærk en kommende medarbejder er til at finde den letteste løsning hurtigt - uagtet hvor fin og flot en uddannelse vedkommende har med sig.

Af samme årsag beder Google også deres chefer om at stille spørgsmål, hvor der ikke er et definitivt rigtigt svar.

Et andet eksempel er dette: Du finder ud af, at du og din nabo holder loppemarked den samme dag på samme sted. I har begge planer om at sælge den samme genstand. Du vil sælge din for 1.000 kroner. Din nabo vil sætte sin til salg for 400. Varerne er i samme stand. Hvad gør du, hvis du antager, at du ikke har et venskabeligt forhold til din nabo?

Oplysningen om ikke at være i et specielt venskabeligt forhold er med for at fortælle dig, at et strategisk svar er forventet. Det samme er det faktum, at spørgsmålet ofte bliver stillet i de mere aggressive børsvirksomheder i USA.

Løsningerne

Den venlige løsning er nemlig at trække din nabo til side og sige: "Du smider penge ud af vinduet ved at sælge for kun 400." Men denne plan betragtes ikke som et specielt godt svar. Fordi tænk, hvis sælgeren finder begge genstande til salg for 1.000 kroner. I denne situation er der 50 pct. sandsynlighed for, at han vælger din nabos - og du står uden penge i hånden.

Med andre ord: Du vil have din nabos genstand af markedet. Du tilbyder måske at betale din nabo for, at han ikke sætter sin ting til salg. Et bedre svar er simpelthen: Køb din nabos genstand med det samme. Der er ingen grund til, at han skulle blive sur eller hæve prisen. Du kan endda prutte prisen ned - og kan måske få varen for mindre end 400 kroner.

Men hvorfor købe hans genstand? Svaret her er, at når du sætter noget til salg for 1.000 kroner, håber du at tjene betragteligt på det, iberegnet den tid du bruger på at sælge det samt chancen for, at det ikke sælger. Alt der mindsker chancen for at sælge din genstand, koster statistisk set en betragtelig del af de 1.000 kroner.

Tallene i denne gåde er valgt, så din nabos pris er sammenlignelig med den økonomiske skade, han forårsager dig. Ved at købe varen opnår du retten til at holde det af markedet, hvis det passer dig plus retten til at sælge det til den bedst mulige pris. Alt du kan få ind på genstand nummer to er rent overskud. Planen er at gemme den anden genstand, indtil den første er solgt - herefter kan du sætte nummer to til salg for en reduceret pris på loppemarkedet, i forhold til hvor sent på dagen det er.

Mønter oven på hinanden

Google stiller også deres ansøgere spørgsmålet: Hvis du havde en stak mønter så høj som Empire State Building i New York, kunne du så få dem ind i et værelse?

Dette spørgsmål er designet for at snyde dig til at tro, at det er en af de gåder, hvor du skal gætte en absurd mængde uden logisk ræsonnering. Men vent et øjeblik: Spørgsmålet beder dig slet ikke gætte antallet af mønter, men i stedet om stakken vil passe i et værelse? Lederen af samtalen vil have et ja- eller nej-svar med en forklaring.



Samtidig får du ikke fortalt, hvor stort det værelse er. Sund fornuft vil måske sige, at stakken ikke kan være i en telefonboks, men sagtens i en sportshal.

Det rigtige svar er ifølge bogen ca. det følgende: Empire State Building er 102 etager højt - det er mindst 100 gange højere end et almindeligt værelse set inde fra. Det vil sige, at jeg skal hakke min møntstabel i mindst 100 stykker - stabler fra gulv til loft. Spørgsmålet er nu, om jeg kan få 100 gulv-til-loft-møntstabler ind i et værelse. Uden problemer.

Så længe der er plads til 10x10 mønter på gulvet og til loftet, vil en telefonboks sagtens kunne indeholde alle mønterne.

Hvis du vil arbejde for Google i Danmark, er der lige nu seks ledige jobs på søgegigantens hjemmeside.