Året var 1938 og 25-årige Ingeborg Rapoport havde afleveret sin doktorafhandling på universitetet i Hamborg. Men først i sidste uge fik hun sin doktorgrad. Som 102-årig.

Dengang roste hendes professor ellers hendes afhandling om differi, men det var ikke helt nok. For i 1938 havde Hitler haft magten i Tyskland i fem år, og selv om Ingeborg Rapoport var opdraget som protestant, var hendes mor jøde.

Det var nok til, at embedsmænd nægtede hende uddannelsen.

»Min lægelige eksistens blev forvandlet til murbrokker,« siger Ingeborg Rapoport til The Wall Street Journal.

»Det var en skam for videnskaben og en skam for Tyskland.«

Ingeborg Rapoport endte ikke som så mange andre med jødiske aner i koncentrationslejre, men i stedet emigrerede hun til Amerika. Alene og uden en mønt på lommen. Hun ansøgte 48 forskellige lægestudier og kom ind på The Women's Medical College of Pensylvania i Philadelphia.

Hun fik sit første rigtige arbejde ved et hospital i Cincinnati, hvor hun i '44 mødte sin mand, Samuel Mitja Rapoport. Senere blev hun leder af hospitalets pædiatriske klinik.

I forbindelse med en konference rejste hendes mand til Europa, men da den amerikanske regering havde fået færden af, at han havde forbindelse til kommunisterne, vendte han ikke tilbage til USA. Ingeborg Rapoport rejste derfor til hen til sin mand med deres tre børn på armen og gravid med det fjerde.

Sammen flyttede de til Østtyskland, hvor Ingeborg Rapoport grundlagde den første neonatologiske klinik. Hendes mand døde i 2004.

»Jeg har aldrig følt bitterhed. Jeg har været chokerende heldig i alt dette. For mig kom alt godt ud; jeg havde de bedste lærere i USA, jeg fandt min mand, jeg fik mine børn,« siger Ingeborg Rapoport til The Wallstreet Journal.

Det var først for nogle måneder siden, at det begyndte at se ud som om, hun kunne få sin doktorgrad, hun var blevet nægtet i 1938.

For hendes søns kollega, en professor på Havard Medical School, fortalte hendes historie til den nuværende rektor på medicinuddannelsen på universitetet i Hamborg, og han tog sagen op.

Det skulle blive en labyrint gennem en bureaukratisk verden. For de kunne ikke finde hendes oprindelige afhandling, hun havde aldrig forsvaret opgaven mundtligt og så havde hun jo en uddannelse fra USA. Så hun kunne få en ærestitel i stedet.

Men det var ikke godt nok. Hverken for Ingeborg Rapoport eller professoren. Og for at gøre en juridisk historie kort, sad der i sidste uge tre professorer i Ingeborg Rapoports sofa i hendes stue og eksaminerede hende i 45 minutter. Og så fik hun sin doktorgrad. 102 år gammel.

9. juni er der arrangeret en ceremoni i Hamborg, hvor Ingeborg Rapoport efter alt at dømme vil blive verdens ældste person, der modtager en doktorgrad.

Lige nu er det en 97-årig tysker, der rangerer på Guinness World Records' liste, som den ældste, der har fået en doktorgrad.