Da Israel for få dage siden indledte et stort angreb på Iran, skabte det overskrifter verden over.
Siden har konflikten udviklet sig dødeligt. Men hvorfor begyndte den overhoved? Det giver to eksperter deres bud på. Og de er ikke helt enige.
Der er dog et overordnet bud, de begge kan blive enige om.
At Israel så et behov for at sætte en stopper for Irans atomprogram, der efterhånden var nået så langt, at det kunne blive en trussel.
»Irans atomprogram er så langt, at de nu kan udvikle en atombombe. Spørgsmålet er så, om de har evnerne til at få det monteret på et missil,« som Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, siger til B.T.
»Det er Israels plan at bombe Irans atomprogram så langt tilbage, som de overhoved kan,« siger han.
Den udlægning er B.T.s mellemøstkorrespondent Jotam Confino enig i.
»Det her, det handler om Irans atomprogram. Slet og ret,« siger korrespondenten.
Men her stopper enigheden også.
Peter Viggo Jakobsen mener nemlig ikke udelukkende, at Israels omfattende angreb på Iran – hvor en række topfolk, militær- og atomanlæg blandt andet er blevet ramt – handler om frygten for, at præstestyret i Teheran skulle opnå atomvåben.
Det handler også om manden, der har sagt 'go' til angrebene på ærkefjenden Iran.
»Benjamin Netanyahus regering var ved at blive væltet. Og vælter regering, så ryger Netanyahu formentlig i fængsel, så han indledte en konflikt et andet sted,« siger Peter Viggo Jakobsen.
»Og så vidt har han fået støtte fra både EU og USA,« siger eksperten.
Den udlægning er Jotam Confino dog ikke enig i.
»Netanyahus regerings overlevelse handler ikke om Iran. Den er i langt højere grad bundet op på støtten fra de ultraortodokse i Israel og krigen i Gaza. Hvis krigen i Gaza slutter, så kan det være, han kan blive væltet,« siger korrespondenten.
»Jeg kan slet ikke se, at regeringens overlevelse skal været bundet op på konflikten med Iran. Og om han skulle ryge i fængsel – der kører allerede en sag – så det vil være udfaldet af den, der bestemmer det,« siger Jotam Confino.
