Motorring 3 i nordgående retning er åben igen, efter at et uheld spærrede strækningen tidligere på eftermidddagen.

I første omgang advarede Vejdirektoratet om, at bilisterne skulle væbne sig med tålmodighed.

»Så er motorvejen åben igen - der er dog en del kødannelse og ekstraordinær lang rejsetid på strækningen,« skev Vejdirektoratet på Twitter.

Men ved 15.30-tiden var der ikke længere advarsler om kødannelser og forsinkelser på Trafikinfo.dk.

Uheldet skete mellem 24 Roskildevej og 23 Jyllingevej, og strækningen var efterfølgende helt afspærret.

Politi og redningsmandskab var hurtigt til stede, men ifølge politiet er der ikke nogen alvorligt tilskadekommende:

»Det er to personbiler, der er kørt sammen,« fortalte vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi til B.T. tidligere på eftermiddagen.