Opdateres: DR P4 Trafik skriver klokken 10.58, at oprydningsarbejdet er rykket ud i nødsporet, så derfor er alle spor farbare igen.

Et trafikuheld skaber trafikale problemer på Holbækmotorvejen.

DR P4 Trafik oplyser således på Twitter, at uheldet er sket i retning mod København mellem afkørsel 12 Roskilde Syd og afkørsel 11 Roskilde Sydøst.

Både politi og redningsmandskab er på stedet.

Trafikken kan i øjeblikket kun passere i midterste spor.

»Det eneste jeg ved, er at det er to biler, og der er meldinger om én tilskadekommen,« siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Han tilføjer, at han dog ikke tror, at vedkommende er kommet alvorligt til skade.

Vejdirektoratet oplyser, at oprydningsarbejdet tidligst forventes færdigt klokken 11.30