Facebooks nye chat-system er godt og vel en af de mest hadede tilføjelser til Facebook i længere tid.

Chat-vinduet fylder nærmest halvdelen af skærmens højre side - og det er ikke muligt at få et overblik over hvem, der er online, og hvem der ikke er.

Det har fået mange brugere til at oprette Facebook-grupper, der kræver det nye design slettet og gemt væk. De vil have den gamle chat tilbage.

lamebook 1




Deres begrundelse er, at den gamle chat-funktion var en del mere diskret, og det var muligt at få et overblik over hvem, der var online, og hvem der ikke var.

Og den funktionalitet kan du få tilbage nu.

Besøg denne Facebook-side. Klik på 'Synes godt om'.

Derefter kan du ude i menuen til venstre vælge at downloade et program til din browser, der ændrer Facebooks chat-funktion.

Det tager to minutter. Når programmet er installeret, skal du lukke din browser ned og åbne den igen. Voila. Så har du den gamle chat tilbage.

Du skal vælge at downloade programmet til den browser, du bruger. Hvis du bruger Chrome, skal du vælge denne. Bruger du Firefox, skal du vælge denne. Og så videre.

Det er ikke muligt for brugere af Internet Explorer at ændre den nye chat-funktion til den gamle. Endnu.

Programmet er ikke udviklet af Facebook - og det er sandsynligt, at Facebook ikke bryder sig om, at deres chat-system bliver ændret. Derfor kan det forventes, at Facebook på et tidspunkt lukker ned for programmet, så det ikke virker længere.

Men ind til da. Chat løs!