En sejlivet tarmbakterie har bidt sig fast på i sær hovedstadens hospitaler. Det skriver DR Nyheder.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der er tale om bakterien Clostridium difficile (CD), der findes naturligt i tarmen hos mennesker.

Bakterien udgør ikke nogen risiko for raske personer, men rammer personer, hvis immunforsvar i forvejen er svækket. Det er oftest ældre alvorligt syge patienter, der er eller har været i behandling med et såkaldt bredtspektret antibiotika, der får bakterien.

- Det ser ikke godt ud, fordi vi fortsat ser en udvikling - specielt i Region Hovedstaden, hvor situationen endnu ikke er bragt under kontrol, siger Overlæge på Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, til DR Nyheder.

Alene i årets første seks måneder er 454 personer smittet med tarmbakterien Clostridium Difficile, som især rammer ældre og svækkede, mens de er indlagt på hospitalerne.

Antallet af smittede er steget med 68 procent i forhold til de første seks måneder af 2009.

Dødeligheden er, i følge Statens Serum Institut, stor:

- Vi antager, at 30 procent af de patienter, der får infektionen, dør af den, siger overlæge Kåre Mølbak på Statens Serum Institut til DR Nyheder.