Konkurstruede Lyngby risikerer at spille klubbens kommende kamp mod Brøndby på en midlertidig hjemmebane.

Superligaklubben Lyngby kæmper i disse timer en desperat kamp for livet, hvor spillerne har ikke fået løn og nu frit kan forlade klubben. Indtil videre har spillerne givet Lyngby frem til fredag for at finde en investor, der kan pumpe nyt liv i den gabende tomme pengetank.

Mens overlevelseskampen kører på højtryk i kontorlokalerne, så forbereder Lyngby-spillerne sig til søndagens forårspremiere mod Brøndby i Superligaen.

Lige nu er det dog usikkert, om kampen kan afvikles på Lyngby Stadion, fordi klubbens økonomiske situation gør, at Lyngby ikke må påføre selskabet yderligere udgifter.

Det er endnu ikke afgjort, om Lyngby vil gennemføre kampen mod Brøndby på klubbens hjemmebane, da det vil kræve aflønning af personale og udgifter til opvarmning af bane og stadionleje. Lyngby håber fortsat på at finde en løsning.

Helsingør Stadion, der muligvis kan komme til at danne ramme for kampen mellem Lyngby og Brøndby.
Helsingør Stadion, der muligvis kan komme til at danne ramme for kampen mellem Lyngby og Brøndby. Foto: fchelsingor.dk
Vis mere

Men lykkes det ikke Lyngby at afvikle opgøret mod Brøndby på Lyngby Stadion, så er det en reel mulighed, at holdet spiller på en midlertidig hjemmebane.

Ifølge BTs oplysninger foregår der i de her dage ting og sager i Helsingør, hvor det undersøges, om oprykkerklubben kan tilbyde Lyngby at afvikle kampen på det lille stadion ud for Øresund.

BT har været i kontakt med FC Helsingørs direktør Janus Kyhl, men han har ingen kommentarer til, om Helsingør vil stille deres stadion til rådighed for Lyngbys trængte superligaklub.

BT erfarer, at FC Helsingørs frivillige hjælpere har sagt ja til at være med til at afvikle Lyngby-Brøndby, men at det er afgørende for Helsingør, at banen kan holde til, at der spilles superligafodbold to weekender i træk.

Hos Lyngby fortæller operationel direktør, Kenneth Mikkelsen, at det man vil se på at finde en alternativ hjemmebane, hvis opgøret mod Brøndby ikke kan afvikles i Lyngby.

»Vi kan i bund og grund afvikle vores kamp, hvor det giver mening. Det kunne være i Nordsjælland eller Helsingør, så der er flere muligheder,« han og fortsætter:

»Helsingør er et godt bud, men jeg har ikke gjort noget ved det, før jeg ved, om vi kan afholde det hos os selv. Jeg mangler at finde ud af, hvad vi kan, når vi er i rekonstruktion.«

Kenneth Mikkelsen understreger dog, at han endnu ikke har taget kontakt til hverken Helsingør eller FC Nordsjælland endnu angående muligheden for at afvikle kampen hos dem.

Tidligere i denne uge fortalte turneringschef hos DBU, Peter Ebbesen, til BT, at man skal have en melding fra Lyngby senest torsdag om, hvorvidt klubben kan afvikle kampen på Lyngby Stadion.

ØVERST PÅ SIDEN KAN DU SE HØJDEPUNKTER FRA SIDSTE KAMP PÅ LYNGBY STADION IMELLEM LYNGBY OG OG BRØNDBY