Hobro kan for alvor mærke OB's ånde i nakken. Søndag eftermiddag udspillede OB gæsterne fra Hobro og vandt sikkert 3-0.

Resultatet sender OB op på en foreløbig femteplads med 25 point efter 17 kampe. Hobro ligger lige over på en fjerdeplads med et enkelt point mere.

Det var fynboerne, der dominerede kampen igennem. OB lukkede ned for Hobros omstillinger og spillede sig gang på gang frem til chancer.

Især var OB's offensiv i fremragende form, og i særdeleshed topscorer Anders K. Jacobsen var skarp. Han stod for både et oplæg og et mål.

Se OB bringe sig på 1-0 øverst i artiklen. 2-0-målet kan ses her:

 
Kort før pause kommer OB foran med 2-0 mod Hobro på et flot hovedstød.
Vis mere

Se BT Sportens karakterer til de to hold under artiklen

Kampen startede tæt. Begge hold pressede på og så hinanden an.

Efter et kvarters spil satte OB dog gang i kampen med en scoring. Joan Simun Edmundsson prikkede bolden i kassen efter et flot indlæg fra Anders K. Jacobsen.

Målet satte gang i en OB-dominans. Holdet pressede på og virkede ikke tilfreds med et enkelt mål.

Et minut før pausen blev fynboerne belønnet. I en omstilling sendte Jens Jakob Thomasen et indlæg frem til Anders K. Jacobsen.

Med et fremragende hovedstød sendte han bolden over Hobros målmand, Jesper Rask.

Efter pausen blev det en mere rodet affære. OB rykkede sig lidt længere tilbage på banen, hvilket gav mere plads til Hobro.

Efter en times spil afsluttede Quincy Antipas fra en skarp vinkel, men skuddet ramte oversiden af overliggeren.

Efter 67 minutter blev Anders K. Jacobsen skiftet ud til et stort bifald fra hjemmeholdets tilskuere. Han blev erstattet med Rasmus Festersen.

Festersen skulle blot bruge fire minutter på at komme på tavlen. Joan Simun Edmundsson ramte stolpen, men Festersen mødte returbolden og scorede sikkert.

OB fik igen kontrol efter scoringen og pressede på, men det endte 3-0.

Dermed har OB for alvor meldt sig ind i kampen om top-6.

/ritzau/

 

OB 4-4-2

 

Sten Michael Grytebust       4

Ryan Laursen          4

Kenneth Emil Petersen             7

Frederik Tingager    7

Jacob Barrett Laursen              4

Mathias Greve (ud: 81)             4

Jens Jakob Thomasen             7

Jeppe Tverskov       4

Rasmus Jönsson (ud:73.)        4

Joan Simun Edmundsson        4

Anders K. Jacobsen                 (ud: 67.)   7

Rasmus Festersen (ind: 67)    7

Casper Nielsen (ind: 73.)          UB

Julius Eskesen (ind: 81.)          UB

Snit: 5,72

 

Hobro 4-4-2

Jesper Rask             4

Björn Kopplin            4

Yaw-Ihle Amankwah (ud: 63.)  02

Rasmus Minor Petersen           4

Jacob Tjørnelund     4

Martin M. Mikkelsen (ud: 58.)   02

Mikkel Pedersen      4

Jonas Brix-Damborg                 02

Danny Olsen            02

Quincy Antipas (ud: 75.)           4

Pål Alexander Krikevold           7

Edgar Babayan (ind: 58.)         4

Mathias Haarup (ind: 63.)         4

Emmanuel Sabi (ind: 75.)         UB

Snit: 3,54       

Genoplev kampen om en slutspilsplads mellem OB og Hobro IK herunder - LIVE!

Andre læser også