Det lignede blot en kompliment.

Sådan blev det dog langtfra modtaget, da Andre Iguodala gik på Twitter for at rose en kvindelig basketball-spiller.

Miami Heat-spilleren, der tidligere har vundet MBA-mesterskabet med Golden State Warriors, fulgte tirsdag med i WNBA-kampen mellem Connecticut Sun og Washington Mystics.

Mystics vandt kampen, hvor deres spiller, Aerial Powers, lavede 27 point og førte holdet mod sejr. Hun spiller med nummer 23, og hende ville Andre Iguodala rose.

Andre Iguodala (th) i kamp for Golden State Warriors. Han spiller i dag for Miami Heat.
Andre Iguodala (th) i kamp for Golden State Warriors. Han spiller i dag for Miami Heat. Foto: DAVID MAXWELL
Vis mere

'Nummer 23 fra Mystics er god,' skrev han kort og simpelt.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før de første kommentarer begyndte at vælte ind til Iguodalas tweet. For at Iguodala brugte hendes spillernummer og ikke hendes navn, faldt ikke i god jord.

Iguodala blev kritiseret for ikke at bruge hendes navn i tweetet og dermed ikke anerkende Aerial Powers' talent. Blandt andet bliver der spurgt, om Iguodala ville skrive tilsvarende, hvis det havde været en mandlig spiller.

Også Aerial Powers selv var utilfreds.

'Giv mit navn noget respekt, eller hold det her tweet for dig selv,' skrev hun efterfølgende, mens hun har postet ovenstående billede på sin Instagram-profil.

Efterfølgende kommenterede Andre Iguodala blot 'ingen manerer' med henvisning til Aerial Powers, der svarede tilbage med en artikel om Iguodala med overskriften: 'Jeg vil ikke have, min datter spiller basketball og bliver lesbisk.'

'Vi skal kæmpe med mangel på respekt hver dag, så at en som dig, Andre, tweeter det fra den samme ting, du kunne havde søgt efter mig på, er uacceptabelt. Kommentatoren kendte godt mit navn. Havde det været det samme, hvis det havde været en mand? Se på billedet. Jeg glemmer ikke. Jeg sagde, hvad jeg sagde,' skrev Aerial Powers med et billede af førnævnte artikel, der dog har fået en del kritik for at dreje Iguodalas ord.

Aerial Powers har tidligere vundet WNBA-mesterskabet og er også blevet udråbt til finaleseriens bedste spiller tidligere i karrieren.

Mens kvindernes NBA-sæson er kørende, starter mændenes op igen natten til fredag, hvor blandt andet storholdene Los Angeles Clippers og Los Angeles Lakers mødes i et indbyrdes opgør.