I lørdags var jeg en tur i Herning for at fejre den danske sportselite ved DRs flotte sportsgalla. Der var priser til talenterne, til bredden, til paraatleterne. Til ham der jublede bedst, til energibundtet og årets forbillede. Der var til årets fodboldspillere og ham der skulle i Hall of Fame. Og til den bedste af de bedste i året der gik.

Men der var ingen priser til trænerne. Den bliver først uddelt i dag.

BT Coachers Prisen er tilbage efter tre års fravær, og i dag torsdag kl. 10.00, afslører vi, hvem der vinder. I den seneste tid har I måske set annoncer for prisen i avisen og på nettet, og i så fald vil I vide, at Åge Hareide, Anders Lund og Kenneth Jonassen er nomineret til prisen.

For en måned siden mødtes juryen til en brainstorm for at finde ud af, hvem der skulle i spil til prisen, og efter en god snak over et stykke kage, gik vi hvert til sit. Nogle med opgaven om at researche yderligere på kandidatfeltet. Til sidst stemte vi.

Fælles for de tre nominerede er, at de i 2017 skabte bemærkelsesværdige resultater på både nationalt og internationalt niveau. Derudover har vi inkluderet en række parametre, selv dagens og de tidligere vindere opfylder til perfektion, men som er vigtige at stræbe efter, hvis man efterstræber, at ens trænergerning skal handle om mere end blot den umiddelbart forestående præstation.

Med andre ord har vi forsøgt at finde en træner, der både har skabt resultater i det år, der netop er gået, og hvis arbejde med stor sandsynlighed vil trække spor fremover, fordi han har været med til at udvikle de mennesker, han har arbejdet med både fysisk, mentalt, socialt og etisk; har givet dem ansvar og fået dem til at vokse; og har søgt inspiration hos andre specialister for at udvikle sig selv og kunne give videre af sine udvidede erfaringer. Flotte ord, ikke? Og ren bullshit, hvis ikke det var fordi, at vinderen og alle de tre nominerede i år også kan prale af at have skabt fremragende resultater. Uden resultaterne, ingen pris.

Åge Hareide løftede herrefodboldlandsholdet ud af et dødvande af tristesse og dårlige resultater, da han for to år siden overtog det. Fra en lidt bumlende start endte han med at føre Danmark til VM efter et år som ubesejret, og det fortælles om ham, at han er god til at få de enkelte spillere til at føle sig trygge i både hans taktiske systemer og i hans fællesskab.

Anders Lund har stået i spidsen for det vildt succesfulde cykellandshold, der vandt fem medaljer ved VM i efteråret, og der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor mange talenter der kan blive ved at dukke op. Anders Lund er en ekstremt dygtig taktiker og analytiker, og han formår at lytte og engagere sig dybt i de enkelte ryttere. Det har givet ekstremt gode resultater og store løfter for fremtiden.

Og så er der Kenneth Jonassen, der som badmintonlandstræner står bag blandt andre Viktor Axelsen, verdensmesteren som i lørdags naturligvis vandt BT Guld for årets bedste sportspræstation – vurderet af 40 af landets største sportsudøvere. Kenneth Jonassen fremhæves for sin evne til at tilpasse træningen til den enkelte spiller, så han eller hun både taktisk, teknisk og fysisk får præcis den træning, vedkommende har brug for.

Det er tre virkelig gode kandidater, synes jeg, og jeg glæder mig, til vi kan fortælle om vinderen og give ham den fortjente hyldest. Indtil videre kalder vi ham Sidelinjens Vinder. I dag giver vi ham et navn.