Ét fra ferien, ét med smil, og ét hvor du står sammen med din bedste ven.

Der er stor forskel på, hvilke billeder vi lægger på vores datingprofiler, men det er langt fra alle, der falder i lige god smag.

Nu er der hjælp at hente: Folkene bag datingappen Happn har nemlig undersøgt de 100 mest populære datingprofiler på appen, og ud fra deres undersøgelse har de kortlagt, hvordan du tilrettelægger din profil, så du får størst chance for at finde den eneste ene.

Råd, du bør følge allerede nu, for aktiviteten på datingappen er nemlig størst 7. februar. Det skyldes muligvis, at folk er ude i god tid for at finde sig en Valentines date.

Fem tips til, hvordan du gør din profil så attraktiv som mulig:

  1. Hav fem billeder på din profil. Det er det perfekte antal – hverken mere eller mindre
  2. Brug billeder i farver.
  3. Udvælg forskellige billeder, der tydeligt viser din livsstil
  4. Lad være med at bruge filter og sats på naturligt lys
  5. Vis dit ansigt tydeligt
  6. Undgå for mange billeder med andre

»Det bedste tip er uden tvivl, at man skal være sig selv og huske, at billederne skal være virkelighedstro. Sørg for, at din profil virkelig afspejler dig på en sandfærdig måde, så er chancen større for en vellykket date,« siger Claire Certain, pressetalsmand hos Happn i en pressemeddelelse.