To cyklister er blevet påkørt på Avedøre Holme i Hvidovre, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

En bil har påkørt to cyklister, og politiet skriver, at der er tale om to tilskadekomne kvindelige cyklister i 20'erne, der fra en cykelsti kørte ud på vejen og ind i siden på en personbil.

Til TV 2 fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Henrik Andreasen, at den ene cyklist er på vej til Rigshospitalet med ambulance, mens den anden bliver behandlet på stedet.

På Twitter skriver politiet, at begge cykelryttere er sluppet uden livstruende eller alvorlige skader, og at bilisten også er uskadt.

Andre læser også