I oktober 2018 kommer det meste af Danmark på fornavn med en kontoransat ved Socialstyrelsen.
Fra sin stol på Socialstyrelsens kontor i Odense er det gennem 25 år lykkedes Britta Nielsen at svindle for 117 millioner kroner.
En forbrydelse, som hun i januar 2020 blev idømt seks et halvt års fængsel for.
Fredag blev der sat endnu et punktum i sagen om Britta Nielsen.
Et punktum, der falder ud til Britta Nielsens fordel, da Højesteret nu har afgjort, at Britta Nielsen får lov at beholde sin pension.
Pensionen kan trods anklagemyndighedens påstand ikke beslaglægges.
Det oplyser Britta Nielsens advokat, Jan Schneider, til Ritzau. Højesteret bekræfter, at kendelsen er faldet fredag.
Men den afgørelse møder ikke megen forståelse hos Mai Mercado (K), der var socialminister, da Britta Nielsens svindel blev opdaget.
»Det er fuldstændig vildt, at hun kan stjæle 117 millioner fra socialt udsatte. Men fordi der er tale om en pensionsindbetaling, så kan man ikke få pengene tilbage igen,« lyder det fra Mai Mercado, der føler sig stødt på sin retsfølelse.
»Vi er jo dobbelt til grin. Først svindler hun for 117 millioner kroner, og så overfører hun pengene til sin pensionsindbetaling. Og dem kan vi så ikke få tilbage. Dét støder min retsfølelse.«
Fredagens kendelse i Højesteret er en stadfæstelse af Østre Landsrets afgørelse.
I landsretten lød det også, at pensionen ikke kunne beslaglægges.
Modsat lød det i byretten, at statsadvokaten for Bagmandspolitiet godt kunne snuppe pengene fra Britta Nielsens to private pensionsopsparinger i Nordea.
Britta Nielsen glæder sig ifølge sin advokat over, at der med afgørelsen i Højesteret er sat punktum i sagen.
»Hun syntes, at det var urimeligt, at pension indbetalt af løn skulle konfiskeres. Så det er rart, at der er sat et punktum,« siger Jan Schneider til Ritzau.
Men det er ikke et argument, der bider på Mai Mercado.
»Det er totalt gak, at hun får lov at beholde penge, bare fordi de er indbetalt på en pensionsordning,« lyder det fra den tidligere socialminister, som fortsætter:
»Først stjæler hun fra socialt udsatte, dernæst laver hun den handling. Jeg har slet ikke ord for, hvor kynisk en spekulation det er.«
Britta Nielsens svindel foregik over 25 år, hvor hun overførte offentlige midler til sig selv. Hun blev dømt for at have foretaget knap 300 overførsler til sig selv.
I svindeldommen blev der lagt vægt på, at hun tog penge fra puljer, der var beregnet til projekter for udsatte og svage borgere, og på, at hun misbrugte sin stilling i det offentlige.
Hun fik som følge af dommen konfiskeret 113 millioner kroner. Men det er kun lykkedes at få en mindre del af millionerne ud af Britta Nielsens konkursbo.
»Nu kan hun så sidde og grine i fængslet. Det lægger sig bare i strømmen af, hvor amoralsk hun har handlet,« konstaterer Mai Mercado.
Nu vil Mai Mercado arbejde for, at lovgivningen bliver lavet om, så den slags ikke længere kan lade sig gøre.
»Loven skal laves om, og det kan kun gå for langsomt,« siger Mai Mercado.
Venstre har allerede fremsat et beslutningsforslag på området, som Konservative bakker op om. Forslaget skal førstebehandles 1. marts.
