Mens Tyskland har lukket grænsen, så er det teknisk set stadig muligt for danskere at køre ind i Sverige og tilbage igen uden at overskride nogle regler.

Det skaber dog en stor bekymring hos de sydsvenske kommuner, der frygter de feriesultne danskere.

Der er nemlig 10.000 svenske ødegårde og fritidshuse, som er ejet af danskere, og man er nu bange for, at de danske ejere vil valfarte til Sverige i påsken. Det skriver TV 2 Lorry.

85 procent af ejerne bor i hovedstadsområdet og Nordsjælland, og derfor er frygten måske reel, når danskernes mulighed for at tage på ferie andre steder ikke er mulig.

Bystyret i Laholm siger dog til TV 2 Lorry, at de virkelig håber, at danskerne bliver i Danmark.

»Både for at undgå yderligere smittespredning, men også for ikke at belaste sygehusvæsenet unødigt,« siger de.

Statsminister Mette Frederiksen har opfordret danskerne til at blive indendørs indtil videre frem til 2. påskedag.

Mens den danske grænse er lukket, er det samme ikke tilfældet for svenskernes grænse. Det er derfor, at det ikke er noget problem for danskerne at rejse dertil. Hvis de altså vælger ikke at følge anbefalingerne fra regeringen og Sundhedsstyrelsen.