Det var en våd fornøjelse for de besøgende i Odense Zoo mandag. Grundet de store mængder regn stod en god del af haven under vand.

Derfor måtte flere af havens beboere også evakueres.

Faktisk var hele bondegårdsområdet og 'savannen' Kiwara under vand. Og når det sker, må de ansatte i haven redde minigrisene og i nogle tilfælde også hestene.

Det fortæller zoo-direktør Bjarne Klausen til fyens.dk.

Det er denne minigris og dens venner, der i weekenden måtte evakueres til et mere tørt sted, da der var oversvømmelse i Odense Zoo.
Det er denne minigris og dens venner, der i weekenden måtte evakueres til et mere tørt sted, da der var oversvømmelse i Odense Zoo.
Vis mere

»Det er ikke mere end to år, siden vi så samme scenario udspille sig. Det er bare vilkårene ved at have en park, der ligger ved en dynamisk naturinstallation, som åen er,« siger Bjarne Klausen til fyens.dk.

Odense Zoo ligger lige ned til Odense Å, der løber gennem byen. Med de seneste dages massive mængder regn er åen gået over sine bredder, og det udfordrer haven.

Alligevel bekymrer de høje vandstande ikke direktøren, men det skal tænkes ind i havens løsninger.

Minigrisene måtte huses et andet sted end normalt, da deres grisesti var druknet.
Minigrisene måtte huses et andet sted end normalt, da deres grisesti var druknet.
Vis mere

Derfor kommer man aldrig til at bygge på engområderne, og når grisestaldene en gang skal ombygges, bliver de hævet en halv meter, så grisene ikke skal frygte for deres liv, når det regner, fortæller Bjarne Klausen.