»Min tillid til retssystemet var helt væk. Det er så fantastisk at høre, at der endelig sker noget.«
Meldingen kommer fra offeret Bente Strunge Hermann, der har mærket konsekvenserne af den meget lange ventetid hos politi og domstole.
Det samme har andre ofre for vidt forskellig kriminalitet som Jens Nielsen, Per Ravn Sørensen, Mary Jane Williams, Uffe Kurt Jensen, Sallie Nielsen, Steen Johannsen og Klaus Fischer, der alle er stået frem i B.T.
Men nu er der politisk enighed på Christiansborg om, at sagsbehandlingstiden skal gøres kortere.
Det står i udkastet til den nye politiaftale fra 1. januar 2021 til og med 2024, der denne uge forventes at blive endeligt vedtaget.
'Borgere, der har været udsat for en forbrydelse, skal ikke sidde fast i systemet', står der i udkastet, B.T. er i besiddelse af.
'Aftaleparterne er derfor enige om en række initiativer, som skal styrke politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehandlingen ned,' står der videre i udkastet.
Og hvilke 'initiativer' er det så, politikerne er enige om?
Ifølge udkastet skal der ansættes 380 årsværk ekstra med fokus på sagsbehandlingstiden.
Og så skal der laves nye 'ambitiøse målsætninger', som skal bringe ventetiden ned.
Eksempelvis skal der i mindst 70 procent af alle straffesager i 2024 falde en afgørelse hos politiet inden for 190 dage.
Det er et ret massivt fald i ventetiden hos politiet, som i første halvår af år 2020 var på hele 287 dage i 70 procent af straffesagerne.
Og ikke nok med det.
Politikere på begge fløje på Christiansborg er også enige om, at en reduktion af ventetiden hos politiet ikke må resultere i en flaskehalse hos landets domstole.
'Aftaleparterne er enige om, at det skal sikres, at sagsbunkerne ikke bare skubbes videre til domstolene,' står der i udkastet.
Faktisk har B.T. allerede afdækket en rekord i ventetiden alene hos landets byretter.
»De lange sagsbehandlingstider påvirker den enkelte borger, samfundet og tilliden til retssystemet,« sagde Trine Poulsen, der er retspræsident ved Retten i Horsens, i januar til B.T.
Årsagen var voldsofferet Steen Johannsens meget lange ventetid hos netop Retten i Horsens.
Men nu lytter politikkerne altså til dommernes bekymringer, da de vil sørge for også at mindske ventetiden hos domstolene.
Et spørgsmål savner dog svar:
Hvad med strafrabat til kriminelle på grund af lang ventetid?
B.T. har i et år fortalt, hvordan ofre for meget forskellige former for kriminalitet som Silas Lund, Jeanica Holm Christensen, Jørn Lavdal og Natasha Mortensen har oplevet, at gerningsmanden har fået strafrabat på grund af den lange ventetid hos politi og domstole.
Ja, i en sag fik vaneforbryder strafrabat, selv om han 66 gange brød loven.
»Det er jo vanvittigt og må stoppes,« lød det fra 85-årige Karen Kjelsmark, der var vidne til en af forbrydelserne lige uden for sin dør.
Justitsminister Nick Hækkerup slog i sommer fast, at han gerne vil stoppe denne strafrabat.
Ifølge udkastet til politiaftalen er der politisk enighed om at ændre på loven, der giver mulighed for denne strafrabat ved lang ventetid.
'Aftaleparterne er enige om at begrænse brugen af strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der gennemføres derfor en ændring af straffeloven, så muligheden for strafnedsættelse begrænses,' står der i udkastet.
B.T. har bedt Nick Hækerup om kommentar til udkastet, men han vil intet sige, før der er en endelig aftale på plads.
