Lyt til artiklen

Ofre for indbrud, tyveri, vold, røveri og anden såkaldt borgervendt kriminalitet må vente rekordlang tid på, at politiet og domstolene får behandlet sagerne.

Nye tal fra politiet viser nemlig, at sagsbehandlingstiden på borgervendt kriminalitet i første kvartal i år steg til hele 340 dage – altså næsten ét år – fra sagerne blev anmeldt, til der faldt en fældende afgørelse.

Det er den længste sagsbehandlingstid, siden Rigspolitiet i 2007 begyndte at føre statistik på området.

Tilbage i 2007 var sagsbehandlingstiden væsentlig lavere, nemlig 212 dage.

Siden er den steget støt fra 234 dage i første kvartal 2014 over 284,6 dage i første kvartal 2018 til nu altså 340 dage.

Borgervendt kriminalitet handler om blandt andet indbrud, tyveri fra borgere, hærværk og personfarlig kriminalitet som vold og trusler.

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt er ked af, at det tager længere og længere tid at efterforske, få sigtet og i sidste ende dømt kriminelle.

»Jeg er trist over, at sagsbehandlingen af især kriminalitet vendt mod borgerne stiger på den måde,« siger han.

TIP OS: Har du oplevet lange ventetider hos domstole eller politi, så send en e-mail til os på 1929@bt.dk

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 340 dage dækker over endog meget store forskelle politikredsene imellem.

Størst tålmodighed skal borgerne i Østjyllands Politikreds opbyde med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på hele 413 dage. Bornholmerne kan omvendt glæde sig over, at politiet på solskinsøen sammen med domstolene får færdigbehandlet sagerne på blot 80 dage.

B.T. ville gerne have haft svar på, hvorfor borgerne i et så lille land som Danmark skal opleve så store forskelle, når de har været udsat for eksempelvis indbrud, røveri eller vold.

Rigspolitiet oplyser imidlertid i en e-mail til B.T., at det ikke er muligt at svare, så længe der pågår regeringsforhandlinger:

'Vi skal som myndighed være tilbageholdende med at kommentere sager i medierne, så længe regeringsdannelsen er i gang,' hedder det i e-mailen fra Rigspolitiets presseafdeling.

De Radikales retsordfører, Lotte Rod, er pikeret over, at et politisk flertal bestående af den afgående regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har besluttet, at politiet skal bruge store ressourcer på grænsekontrol.

»Det giver ikke mening, at politiet skal stå på grænsen og vinke til alle de lovlydige mennesker, der lige har været et smut i Fleggaard, mens det koster på almindelige danskeres tryghed over hele landet, fordi der ikke er tid til at opklare kriminalitet,« siger hun.

Kritikken er forfejlet, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

»Uden grænsekontrol havde vi fået en masse mennesker ind i landet, som ikke skulle være her: terrorister, menneskesmuglere og asylansøgere. Det havde været dyrt for Danmark,« siger han og tilføjer:

»Vi skal kunne løse begge dele: både grænsekontrollen og den borgervendte kriminalitet. For det er utilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden stiger. Det er en torpedo under vores allesammens retssikkerhed og retsbevidsthed, så det skal der rettes op på, ved at vi får uddannet flere betjente.«

Dansk Folkeparti vil konkret gå til forhandlingerne om et nyt politiforlig til efteråret med et krav om at øge politistyrken med 1.200 betjente i perioden 2020-2024.

Det har ikke været muligt at få en kommentarer fra Socialdemokratiet, Venstre og afgående justitsminister Søren Pape Poulsen.