Opdateres: Politiet oplyser, at drengen er fundet i god behold.

Sydøstjyllands Politi beder nu om hjælp fra politikredsens borgere.

De leder nemlig efter en 8-årig dreng, som er blevet væk ved et skovområde omkring Skanderborg.

Det skriver de på X.

Han er sidst set ved Skolehytten i skovområdet omkring Margretelund vest for Svejstrup.

Her oplyser de desuden, at drengen er rumænsk af afstamning med brunt hår, og han havde en grøn og blå camouflage flyverdragt på, da han blev væk.

Politiet gør opmærksom på, at han er kognitivt udfordret og derfor ikke kan tale med fremmede personer.

Der opfordres til, at man ringer 114, hvis man har set ham.