Det har mødt massiv kritik fra flere politikere, at en otteårig dreng nu skal evakueres fra Syrien sammen med sin mor.
Moderen har fået frataget sit statsborgerskab for angiveligt at have tilsluttet sig Islamisk Stat og skal for retten, når hun kommer til Danmark.
Hvis hun ryger i fængsel, står drengen dog ikke alene.
Drengens moster, moderens storesøster, står nemlig klar til at tage sig af ham.
Mosteren fortæller i et interview med B.T., at hun er overbevist om, at han vil få en god opvækst i Danmark.
»Der er så mange fagfolk omkring ham, så han skal nok få en fin start. Han er en lille, otteårig dreng, der glæder sig til at komme ud af det lille telt, hvor han har boet det meste af sit liv. Jeg beskriver ham som en lille Tarzan, som skal introduceres til verden igen,« siger drengens moster.
Hun optræder anonymt i artiklen af hensyn til barnet.
Drengen er syg, og ifølge hende skal han have operationer og medicinsk behandling som det første.
»Det er en dreng, der skal klistres sammen igen,« tilføjer hun.
Drengens mor rejste med sin tvillingesøster til Syrien, da de var 16 år, og er af britiske medier blevet kaldt 'terrortvillingerne'.
De har somalisk oprindelse og levede i Danmark indtil femårsalderen, hvor deres familie flyttede til Storbritannien.
Storesøsteren er otte år ældre end sine yngre tvillingesøstre. Hun var 12 år, da familien flyttede til Manchester.
Som 21-årig flyttede hun tilbage til Danmark for at få en uddannelse.
»Jeg tænkte egentlig altid, jeg ville tilbage til Danmark. Vi var på sommerferie hvert andet år i Aarhus, og jeg har altid bevaret mine venskaber fra folkeskolen,« fortæller hun.
Ifølge drengens moster var det tvillingesøstrenes plan at følge i hendes fodspor.
Men pludselig fik hun og familien beskeden om, at de var rejst til Syrien.
»Jeg var ekstremt chokeret. Jeg anede ikke, hvad det handlede om, eller hvor de rejste til. Det var svært at forstå, for det kom ud af det blå,« siger hun.
Hun mener nu, at søsteren skal foran en dommer, hvor det hele skal lægges frem.
Hvad tænker du om, at de har fået frataget deres statsborgerskaber og angiveligt har tilsluttet sig Islamisk Stat?
»Jeg kan godt forstå folks bekymring. Selvfølgelig. Men jeg håber også, at man husker, at de var 16-årige piger. Og på det tidspunkt var der ikke udråbt et kalifat, og der var ikke noget, der hed IS, som verden kendte til. Så man kan jo undre sig over, hvor meget de har vidst om, hvad de gik ind til. Og hvis man har hørt andres historier, så ved man også, at det er umuligt at komme ud.«
Hvad tænker du om Islamisk Stat?
»Alt hvad jeg ved, er, at det er en helt forfærdelig organisation, som heldigvis og forhåbentligt ikke længere vil eksistere.«
Hun har aldrig mødt sin nevø, men hun har kommunikeret med ham over de fem et halvt år, hvor han med sin mor og den anden moster har opholdt sig i fangelejre i de kurdiskkontrollerede områder i Syrien.
Der er én telefon på et kontor i lejren, som drengen ifølge hende har sendt talebeskeder fra én gang i ugen:
»På den måde har han lært os at kende. Han elsker at synge, så han synger ret ofte på de her beskeder, hvor jeg så synger tilbage til ham.«
Ifølge den otteåriges moster glæder han sig til at gå i skole, svømme, cykle og ride på en hest.
»Og så forestiller jeg mig, at vi skal starte i det små, hvor han skal smage is og Nutella, som han har hørt meget om, for første gang. Der er jo blevet hentet 18 andre børn, der, så vidt jeg hører, er integrerede, går i skole og klarer sig fint. Jeg kan ikke forestille mig, det bliver anderledes for ham.«
Nogen vil måske tænke på, om det er en ekstremt religiøs familie, han kommer ind i. Hvad er dit eget forhold til religion? Du har tørklæde på?
»Ja, jeg er praktiserende muslim. Det betyder, at jeg beder mine fem bønner, jeg faster til ramadan, og jeg går med tørklæde. Hver religion har gode og dårlige mennesker. Jeg er et fuldt integreret menneske med en høj uddannelse, jeg har til daglig et arbejde, hvor jeg hjælper folk, og jeg tænker egentlig ikke, at min religion beskriver, hvem jeg er som person.«
Har I talt om derhjemme, hvordan hans religiøse opdragelse skal være?
»Jeg tænker, han vil blive opdraget som muslim. Spørgsmålet er, hvordan man opfatter, hvad det betyder. Han skal nok blive et godt menneske, der følger lovene i landet.«
Mosteren fortæller, at mormoren til drengen, der til daglig bor i Storbritannien, også vil være en stor del af at tage sig af drengen.
B.T. har spurgt ind til, om der derudover er familiemedlemmer, som kan risikere at bidrage til en radikalisering af drengen. Mosteren vil ikke svare i detaljer om enkelte familiemedlemmer, men svarer, at »der ikke er grund til bekymring.«
Hvis man spørger dig, er han så dansk?
»Ja. Hvis man spørger visse mennesker, er jeg jo heller ikke dansk. Selvom jeg taler dansk og betaler topskat i Danmark. Jeg tænker, bliver man aldrig dansk nok, hvis ikke man har den rigtige hudfarve? Han er dansk rent juridisk, og vi er der. Han skal nok lære dansk, gå i skole og få et fint liv.«
