Pludselig vender den mangeårige spionchef sig rundt og taler direkte til de fremmødte journalister i Københavns Byret.

»Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt, det her, og det må I gerne citere mig for,« siger han.

Den mandag formiddag, 10. januar 2022, blev der sendt rystelser gennem efterretningsverdenen.

Det blev afsløret, at landets højtrespekterede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Johan Findsen, er mistænkt for at have lækket højt klassificerede oplysninger. Den mand, der i to årtier har vogtet statens dybeste hemmeligheder.

Billedet af Findsen på anklagebænken er et symbol på den historiske spionskandale, der har kastet Danmarks efterretningsvæsen ud i en dyb tillidskrise.

Situationen er »katastrofal« og kan få store konsekvenser for dansk sikkerhed, lyder det fra flere tidligere efterretningschefer.

»Vi er udstillet af alle de forkerte årsager. Vi fremstår som et land, der ikke kan holde på hemmeligheder, et land med belastet troværdighed. Det vil tage år at få rettet op,« lyder skudsmålet fra Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i FE.

Lavinen begyndte at rulle i sensommeren 2020. Først kom der en sønderlemmende tilsynskritik af spiontjenesten, og flere FE-chefer blev hjemsendt.

Så begyndte fortrolige dokumenter og insiderviden at finde vej til forsiderne: et tophemmeligt aflytningssamarbejde med USA, en agent for tjenesterne dømt for terror og hemmeligstemplede vurderinger om børn i fangelejre i Syrien.

Og så blev Findsen fængslet. For at føje spot til skade blev tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tilmed sigtet for landsforræderi, også mistænkt for at have røbet statshemmeligheder.

»I andre lande sidder efterretningstjenesterne og klør sig i håret over tilstanden i Danmark. Når man sender chefen for efterretningstjenesten i fængsel, så tænker man blandt allierede, at der er noget rivravruskende galt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Han udtrykker stor bekymring over, at spiontjenesternes arbejde, metoder og problemer er blevet forsidestof, da det udfordrer dansk sikkerhed.

Hans bekymring bakkes op af Frank Jensen, ligeledes tidligere operativ PET-chef og nu kommentator på TV 2.

»Det er noget møg. Jeg tror, at der er forsøgt at lave damage control i forhold til udlandet, men det er stadig ikke godt,« siger han.

Det har også vakt opsigt, hvor tungt juridisk skyts der er taget i brug i sagen.

Findsen, Hjort og tre andre efterretningsfolk er sigtet efter den ekstremt sjældent anvendte paragraf 109 i straffeloven. Den hører under kapitlet om landsforræderi og kan give op til 12 års fængsel.

»Mig bekendt er det aldrig tidligere set i et vestligt land, at en forhenværende minister eller efterretningschef er sigtet efter en landsforræderiparagraf. Det er noget, vi normalt forbinder med bananrepublikker,« siger Jacob Kaarsbo.

Og med sigtelserne og det offentlige skuestykke kommer efterretningstjenesterne, der normalt trives bedst i skyggen, frem i lyset.

Trods hemmeligstempling, mørklægning og 'ingen kommentarer' fra regeringstoppen foregår diskussionen af Findsen og Hjorts sager alligevel i fuld offentlighed.

De tidligere efterretningschefer frygter, at den svækkede tillid til dansk efterretningsarbejde kan få andre lande til at tøve med at dele efterretninger med os.

»Ofte er det små bidder af information, der deles i dyb fortrolighed. Hvis tilliden til de danske efterretningstjenester lider et knæk, vil vores allierede tøve med at betro os de brikker, der skal få puslespillet til at gå op. Det kan kompromittere danskernes sikkerhed,« siger Jacob Kaarsbo.

Men kunne det hele være undgået? Spørgsmålet deler vandene.

Flere tidligere departementschefer og toppolitikere har i skarpe vendinger kritiseret regeringens håndtering.

Sagerne må have været forbi regeringens sikkerhedsudvalg, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) sidder for bordenden, lyder det blandt andet.

Regeringen afviser blankt, at den har blandet sig. Statsministeren afviser at kommentere sin rolle, og justitsminister Nick Hækkerup (S) har kaldt sig selv et »gummistempel«.

Den forklaring fremstod dog mudret, da Claus Hjort Frederiksen i weekenden anklagede regeringen for at forsøge at give ham »mundkurv på«.

Samtidig kunne han fortælle, at netop Hækkerup i december kontaktede Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og opfordrede til, at han fik Hjort til at dæmpe sig.

Det skulle være sket, efter den tidligere forsvarsminister havde kritiseret regeringen og i den forbindelse talt åbent om Danmarks hemmelige kabelsamarbejde med USA.

Sagen er allerede kørt for langt, lyder det fra de tidligere efterretningschefer. Den bør lukkes – nu.

»Krisen vokser kun i lyset af, at regeringen på flere måder virker til at have spillet en stor rolle i den destabilisering af efterretningstjenesterne. Det er jo ganske enkelt katastrofalt, at vi står her,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hverken FE eller PET har ønsket at kommentere sagen over for B.T.