Diskrimination på baggrund af udseende er en ting, man i Danmark ikke har meget fokus på, men den findes, og den gør menneskers liv sværere.

Jacob Keinicke har dobbeltsidet læbe-ganespalte og skoliose, der giver skæv ryg.

Han ved ikke med sikkerhed, om han er blevet diskrimineret på baggrund af sit udseende, men noget tyder på det, og derfor har han delt flere episoder fra sit liv i et skriv på Facebook.

For nylig var det eksempelvis brugen af mundbind, som affødte en reaktion fra Jacob Keinicke.

»Jeg begyndte til psykolog på grund af mundbind under corona. Mundbindet fuckede mig helt op.«

»Pludselig, da det magiske mundbind skjulte mit 'afvigende ansigt', jokede folk med mig på den rare måde, jeg fik service (!) i butikker, og jeg blev ligefrem flirtet med.«

»Når man bare går og har det, som man har det, ved man jo ikke, hvordan verden også kunne se ud,« skriver han i sit opslag, som er delt på Facebook.

Jacob Keinicke har taget sagen op, efter blandt andre Bastian Jaeger forklarer i Weekendavisen, hvordan folks førstehåndsindtryk af andre betyder utroligt meget.

Hvordan mennesker, som betragtes som smukke, har mange fordele.

Bastian Jaeger er adjunkt ved institut for eksperimentel og anvendt psykologi ved Vrije Universiteit i Amsterdam.

Han kunne se i kommentarsporene ved artiklen, at ikke alle var enige i, at det var et problem, man aktivt burde bekæmpe, eller som de kunne forstå, og derfor satte han sig til tasterne.

Over for B.T. uddyber han, hvorfor han tror, det er vigtigt med beretninger om de enkelte tilfælde.

»Jeg tror godt, det kan være svært at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det,« siger han blandt andet.

Efter Jacob Keinicke har skrevet om flere af de episoder, han har haft igennem sit liv, er han overrasket over, hvor meget det har ræsonneret hos mange mennesker.

Mange har skrevet til Jacob Keinicke, og det er et meget bredt udsnit af mennesker, som deler, at de alle føler sig forkerte.

Det er et godt eksempel på, hvor fokuserede vi er blevet på et ekstremt skønhedsideal, siger Keinicke.

Den 35-årige fraflyttede odenseaner, der i dag bor i København, understreger dog, at hans tekst hverken er ment til at slå folk oven i hovedet med eller til at rejse sympati.

»Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver en føle-føleting, for det er egentlig ikke bare en hurtig historie. Det handler ikke bare om mig, men om noget der er større end det.«

Han starter sit opslag på Facebook med at skrive om nogle af de ting, forskningen siger om folk med et ansigt, der skiller sig ud, eller som ikke lever op til smalle skønhedsidealer.

»Changing Faces har lavet et studie, der peger på den ubevidste forudindtagethed, som ni ud af ti har over for folk med et fjæs, der afviger fra normen,« skriver han og fortsætter:

»Man bliver vurderet som mindre troværdig, mindre intelligent, mindre social attraktiv, men også den måske mest slemme: Lavere forventninger, som mange ender med at internalisere, hvilket derved bekræfter fordommen.«

»En spiral, der suser mod mørket.«

Selv oplevede han episoder tidligt i sit liv, der gjorde hans forhold til omverdenen i hvert fald en anelse mere anstrengt.

»I 10. klasse skrev jeg et digt. Min lærer sagde: 'Det er ikke dig, der har skrevet det' og satte sig ind til sin computer for at finde ud af, hvorfra jeg havde stjålet det.«

»Jeg prøvede at forklare ham, at jeg interesserede mig meget for rap og lyrik, men selvom han ikke kunne bevise sin påstand, holdt han fast i den og behandlede mig som en snydepels resten af året,« skriver Jacob Keinicke.

»Det er et godt eksempel på den mistro, jeg ofte føler mig mødt med. Andre børn havde han måske set et lys i og hjulpet videre.«

»Det er også et godt eksempel på, at det er umuligt at sige hvorfor: Men en ting er sikkert – for ham var jeg en torn i klassen, og jeg vandt aldrig hans sympati.«

Jacob Keinicke håber, man får mere fokus på problemet. For når man er bevidst om et problem, kan man kæmpe imod det.

Altså, hvis man er tilbøjelig til at favorisere folk, der passer til stereotyperne af et pænt menneske, kan man kæmpe lidt imod.

»Der er ikke noget quickfix, og vi kan muligvis ikke nå at rykke noget til den her generation, men hvad nu, hvis man kunne være med til at gøre en forskel for vores børn eller børnebørn,« lyder det fra Jacob Keinicke, der selv har tre børn med sin kone.