Danmark kan lige nu prale af en historisk lav ledighed. Og færre ledige må vel betyde færre ansatte til at hjælpe borgere i job gennem jobcentret?

Sådan er det dog ikke i Aalborg. Her kan der gå op til 12 måneder, inden de to faktorer matcher hinanden, og dermed kan der i en periode være flere skattefinansierede ansatte, end der reelt er behov for.

En tendens, der ifølge Jesper Dahlgaard, chef for jobcentret i Nordjyllands største kommune, også slår igennem i Aalborg.

Han fortæller til B.T., at det er gået meget bedre med ledigheden, end jobcentret havde frygtet – og dermed budgetteret med.

I Aalborg Kommune var der i oktober 2021 cirka 15.900 ledige. Og det er et fald på 9 procent siden den senest sammenlignelige opgørelse fra oktober 2019.

De lavere ledighedstal afspejler sig dog ikke direkte i ressourcerne hos jobcentret, der i alt har 580 ansatte.

»Der er ikke sådan en automatik i, at når ledigheden går op, så får vi en ansat mere, og når den falder, så omvendt. Ledigheden udvikler sig jo dag for dag, men budgettet lægger vi en gang om året. Vi tilpasser en gang om året,« siger Jesper Dahlgaard.

Færre mennesker er i kontakt med jobcentret i Aalborg. For ledigheden er historisk lav – ligesom i resten af landet.
Færre mennesker er i kontakt med jobcentret i Aalborg. For ledigheden er historisk lav – ligesom i resten af landet. Foto: Michael Bothager
Vis mere

Så i perioden fra ét budget til det næste kan man ikke afvise, at der er for mange ansatte i jobcentret?

»Ja, eller for få. Men det er jo en ledelsesmæssig opgave at få en elastisk hverdag til at gå op. For vi har ikke sådan en normeringsmodel, som man har på ældreområdet eller institutionsområdet. Det er de rammer og vilkår, der er.«

»Hovedessensen er, at det her ikke er en-til-en. Vi justerer op og ned (på antallet af ansatte, red.), men det er med noget forsinkelse.«

Så kan man sige, at der er en periode, hvor der kommer til at være flere ansatte, end der egentlig er brug for?

»Nej, det synes jeg er at stramme den. For det er jo ikke, fordi vores folk ikke laver noget. Eksempelvis kan man tage to samtaler med en ledig i stedet for en.«

Så i disse perioder gør I altså mere for dem, der så er tilbage?

»Lige præcis.«

Kan de perioder så ikke kaldes 'luksus', når du samtidig fortæller, at I løbende justerer budgettet til?

»Ah, jeg vil nok ikke bruge ordet 'luksus'. Der er mulighed for at give en bedre og tættere indsats i en periode, det synes jeg er helt fair. Vi arbejder med den ramme, vi har, og det er klart, at hvis vi har lidt flere folk, så kan vi mere.«

»Men over tid skal ledighed og ressourcer selvfølgelig nogenlunde følges ad. Det hjælper byrådet os bestemt også med. Politikerne er med på, at vi en gang imellem godt må have lidt flere ressourcer, men så forventer de også noget mere af os. Det synes jeg egentlig er en fin aftale.«

Jesper Dahlgaard siger dog, at der ikke ligefrem er tale om en revolution, hvis man ser på, hvad de 600 færre ledige betyder for den enkelte sagsbehandleres hverdag. De går måske fra at have 50 sager i gennemsnit til nu i stedet at have 48, forklarer han.

Rammerne for arbejdet i jobcentret justeres altså cirka en gang om året. Og den faldende ledighed kommer til at afspejle sig, når budgettet for 2022 realiseres. Noget, der så småt er begyndt at ske i praksis.

»Vi kommer da hen ad vejen til at sige nogle medarbejdere op, fordi der er færre ledige borgere. Der kommer til at værre færre medarbejdere.«

»Budget for 2022 er vi ved at udmønte, og vi gør det i 2022, som du spørger ind til, som skulle være sket i 2021,« siger jobcenterchefen.

B.T. har også talt med Kristoffer Hjort Storm (DF), der er medlem af Aalborg Byråd, og han er langtfra tilfreds med jobcentrets evne til at justere på ressourcerne.

Kristoffer Hjort Storm (DF) er langt fra tilfreds med den måde, som jobcentret forvalter sin økonomi på.
Kristoffer Hjort Storm (DF) er langt fra tilfreds med den måde, som jobcentret forvalter sin økonomi på. Foto: Lars Horn, Baghuset
Vis mere

»Det er naturligt, at man tilpasser arbejdsmængden, men det er ikke mit indtryk, at man har gjort det i samme grad, som arbejdsløsheden er faldet. Nogle af pengene kan bruges bedre andre steder i kommunen.«

Derfor vil han også sætte jobcentrets økonomi på dagsordenen til forårets budgetlægning, hvis ikke de selv lægger op til, at økonomien nedjusteres.

Og faktisk drømmer han om at gå endnu længere end det.

»Vi skal være bedre til at åbne op for private aktører på jobcenterområdet. Mange af dem er dygtige til at håndtere de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.«

Kommunalforsker Roger Buch fortæller, at der ikke er noget usædvanligt over den måde, som jobcentrets økonomi styres på.

Roger Buch mener, at der er mulighed for at kigge på jobcentrets budget oftere end en gang om året.
Roger Buch mener, at der er mulighed for at kigge på jobcentrets budget oftere end en gang om året.
Vis mere

Han gør dog opmærksom på, at Kristoffer Hjort Storm og hans politiske kollegaer i byrådet faktisk har mulighed for at justere i jobcentrets budget løbende.

Det er nemlig muligt for byrådet at genåbne et budget, hvis de virkelig vil.

»Det sker som regel, hvis man opdager, at kassen er tom, og der skal tilføres flere ressourcer til et bestemt område,« forklarer Roger Buch, men tilføjer:

»Der er dog intet til hindring for, at man går den anden vej,« siger han med henvisning til, at man i princippet altså godt kan tage penge fra eksempelvis jobcentret – efter at budgettet er lagt.

Andre læser også