»Det er som at blive kørt over af en damptromle,« siger Henrik Weile, efter han har fået to store bøder af Fødevarestyrelsen og for nylig endte i retten for at sælge kaffe til forbipasserende fra sin baghave.
Langt ude på landet på Langeland bor Henrik Weile i en lille skov.
Her rykkede han ned for 13 år siden efter et langt liv på farten som kunstner med diverse atelierer i verdens største byer.
Valget om at rykke langt væk tog han, da hans kone døde i en ulykke. Pludselig stod han tilbage med deres fire måneder gamle datter i armene og så på, mens hele verden faldt sammen omkring ham.
»Jeg rykkede herned for at komme langt væk fra alting,« siger Henrik Weile.
Han fik efter konens død konstateret voldsom ptsd og har levet af hendes livsforsikring siden. Den sørger for, at der står 6.500 kroner på hans konto hver måned.
Livet langt væk fra alting gjorde ham godt, men det kunne også blive en smule ensomt.
Så da Henrik Weile i længere tid havde observeret, at der hyppigt kom motorcyklister forbi ude på gaden, tænkte han, »de skal da herind og have en kop kaffe«.
Derfor lavede han sit gamle hønsehus om til en lille kaffebiks, som han døbte MC Kafé.
»Når man kommer forbi og køber en kop kaffe til 35 kroner, bliver man samtidig medlem. Så er man en del af det hele og føler sig hjemme, det er som en lille familie,« siger Henrik Weile, der i første omgang fortalte sin historie til Fyens Stiftstidende.
Men Henrik Weiles foretagende faldt tilsyneladende nogen for brystet.
En anonym anmeldelse til Fødevarestyrelsen var nemlig sidste år skyld i, at styrelsen kom forbi og gav ham en bøde på 15.000 kroner.
»15.000 kroner! Er du klar over, hvor mange år der vil gå, før jeg har tjent det,« siger Henrik Weile.
Bøden var endt i e-Boks, som han ikke tjekkede, fortæller han. Og så var der kommet endnu én på 15.000 kroner, som han heller ikke så.
Det hele endte ud med, at Henrik Weile sidste måned måtte møde op i retten. Og det kom bag på ham, hvad han så:
»Det var en total surrealistisk oplevelse. Der var offentlig anklager og et vidne fra Fødevarekontrollen. Det var helt vildt, det var jeg slet ikke klar over,« siger Henrik Weile.
»Så blev mit lille ministed, som er et omdannet hønsehus, lagt ud, som om det var en Michelin-restaurant i København.«
Henrik Weile er frustreret og kalder det hele »kæmpe provokerende«.
»Det er mildt sagt at skyde gråspurve med kanoner. Det føles som et frontalangreb.«
I retten kom man frem til, at Henrik Weile skulle betale den ene bøde på 15.000 kroner. Ifølge retten drev han virksomhed ved at sælge kaffe og kage uden at være registreret hos Fødevarestyrelsen.
»Det er jo ikke en virksomhed, det er en klub, hvor man skriver sig op som medlem for at kunne købe kaffe,« siger Henrik Weile.
Og det er netop under 'klub'-betegnelsen, han håber at kunne fortsætte i det gamle hønsehus, fortæller han.
»Det er min sociale overlevelse. Det har intet med nogen form for forretning at gøre.«
Chef for Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, fortæller til B.T., at styrelsen første gang var ude ved Henrik Weile i 2019 på baggrund af en anonym anmeldelse.
»Her giver vi en advarsel om, at han skal være registreret, og vi indskærper i forhold til hygiejnen, som ikke er i orden,« siger Michael Rosenmark.
Han fortæller, at Fødevarestyrelsen i 2021 fik endnu en anmeldelse, hvor man igen kørte ud og konstaterede, at der ikke var rettet op på noget. Styrelsen gav her et markedsføringsforbud.
»Vi vurderede, at der var så slemt, at der var akut fare for fødevaresikkerheden, og dermed fare for, at kunderne kunne blive syge. Da vi kører derud tredje gang, halvanden måned efter, er der stadig gang i butikken, så der giver vi bøder igen. Og det bliver så til en politianmeldelse, fordi de ikke bliver betalt,« lyder det.
Ifølge Michael Rosenmark er det ikke fordi, at Henrik Weile tager penge for sin kaffe, at styrelsen anser hans sted for en virksomhed – men fordi der er et skilt ude ved vejen, så tilfældige forbipasserende kan komme ind.
»Hvis man har en forening, blander vi os ikke. Men så skal man typisk have en medlemsliste og så videre. Reglerne er ikke til for at genere nogen, de er der for at beskytte forbrugerne.«
