Aarhus Kommune kaldte det »pionerarbejde«, da man sidste år åbnede botilbuddet Solgården til at tage vare på nogle af kommunens mest sårbare borgere.

Men pionerarbejdet fik en voldsomt start og har lige nu en kommende politiefterforskning hængende over hovedet.

Efter dørene åbnede, var de første måneder præget af voldsepisoder, en sag hos Arbejdstilsynet og en forælder, der følte sig nødsaget til at trække sin søn ud af botilbuddet.

Det kan B.T. Aarhus afsløre på baggrund af flere dokumenter og kilder.

Sidste år i oktober åbnede botilbuddet Solgården, der har plads til seks beboere. Et specialiseret tilbud til »unge voksne med udviklingshæmning, autisme og komplekse problemstillinger, eksempelvis i form af udadreagerende adfærd.«

Borgere, der ellers var beboere på andre botilbud, flyttede ind, da botilbuddet åbnede i oktober sidste år.

Men der gik ikke længe, før der opstod problemer. Blot fire måneder efter, at botilbuddet bød beboerne velkommen, fik en mor til en beboer nok.

B.T. Aarhus er kommet i besiddelse af en henvendelse til borgmesterens afdeling om botilbuddet fra februar i år.

Her henvender moderen sig og informerer om, at hun vil trække sin søn ud af botilbuddet.

»Han er blevet udsat for vold flere gange. Han er blevet slået i alt seks gange, og den sidste har været slem. Der er tilkaldt læge. Han er blevet sparket tre til fire gange. På hovedet og brystet. Min søn er ikke i stand til at forsvare sig og heller ikke til at fortælle noget.«

»Da han fik tilbudt tilbuddet, er vi ikke blevet informeret om, at han skulle bo med udadreagerende borgere. Det er blevet holdt skjult,« står der blandt andet i brevet.

Moderens oplevelser med vold på bocentret står tilsyneladende ikke alene.

I juni i år fik Arbejdstilsynet også øjnene op for, at der var problemer med vold mod ansatte på Solgården.

Ved et tilsynsbesøg kunne de konstatere, at der fra januar frem til juni var registreret 71 episoder med vold mod ansatte. Én af dem var en arbejdsulykke af »alvorlig karakter«

Her havde en beboer slået og kradset en ansat, gentagne gange taget fat i borgerens tøj og holdt fast, mens beboeren forsøgte at nikke skaller. Beboeren tog hårdt fat i skadelidtes tørklæde og rev, så det »strammede til om skadelidtes hals«.

Botilbuddet havde ifølge Arbejdstilsynet flere mangler i forebyggelsen af vold.

En stor del af de ansatte var nyuddannede og uden erfaring med målgruppen. Desuden var de »mindre oplært« i konflikthåndtering, end hvad der var behov for.

På trods af, at målgruppen for botilbuddet kunne være potentielt udadreagerende, så var ansatte ikke oplært i frigørelsesgreb. Ledelsen fortæller, at det skyldes, at man ikke kunne afholde kurser på grund af covid-19.

Ved besøget kunne tilsynet konstatere, at Solgårdens ledelse havde iværksat flere tiltag og bragt forholdene i orden. Solgården fik dermed en afgørelse uden handlepligt.

Alligevel har Arbejdstilsynet valgt at indstille sagen til Østjyllands Politi, som nu afventer efterforskning.

B.T. Aarhus har talt med en tidligere medarbejdere på bostedet. Personen ønsker at være anonym, da vedkommende stadig arbejder på det specialiserede socialområde i Aarhus.

Personen fortæller, at de få måneder vedkommende arbejdede på stedet var »forfærdelige«.

»Jeg har arbejdet på institutioner før, hvor det ikke har fungeret. Men Solgården har været den absolut værste oplevelse.«

Der blev ikke lavet individuelle planer for beboerne, der var for mange nyansatte, der aldrig havde arbejdet med målgruppen, og det gjorde beboerne utrygge. Der var vold og mistrivsel blandt beboerne,« fortæller den tidligere medarbejder.

»Alle de nervøse unge satte noget i gang hos beboerne. De havde det simpelthen skidt. Flere begyndte at tabe sig på grund af mistrivsel. Det var et kaos.«

Det skabte dårlige rammer for beboerne, der efter at være blevet rykket fra trygge tilværelser i andre bocentre flyttede ind på Solgården.

»Der var et udpræget problem med vold på bostedet. Både mod ansatte og andre beboere. Der var noget galt.«

»Beboerne var jo stressede og mistrivedes. Det udløste den udadreagerende adfærd. Det, der foregik, var ikke i orden over for hverken beboerne eller deres familie.«

Efter næsten et halvt år blev den voldsomme hverdag på bostedet for meget for den tidligere medarbejder.

Vedkommende valgte til sidst at sige op.

Men samtidig sendte den tidligere medarbejder sammen med to kollegaer også et brev til Aarhus Kommunes borgmester Jacob Bundsgaard om alarmerende forhold på bostedet.

B.T. Aarhus er i besiddelse af brevet, der blev sendt fem måneder efter, at botilbuddet åbnede.

Her beder tre, nu tidligere, medarbejdere om, at der blev rettet op på forholdene, og at ledelsen blev skiftet ud. Borgmesteren blev her advaret om voldsomme forhold på stedet.

»Vi ser meget alvorligt på denne klage og ønsker, den kommer frem hurtigst muligt.«

»Det er frygteligt. Det er katastrofalt. Den tillid som de pårørende skal have til os medarbejdere, samt vores leder, lever ikke op til de krav, der stilles til det tilbud, hver enkelt borger er indskrevet under, da de sagde ja til at komme på Solgården,« lyder det blandt andet i brevet.

I dag arbejder den tidligere medarbejder stadig på socialområdet. Personen er glad for at have forladt stedet, men der er alligevel én ting, der fylder.

»Det var simpelthen magtesløshed, da jeg skrev brevet. Alle alarmklokker ringede. Men jeg kunne ikke være med til det længere. Ledelsen lyttede ikke.«

»Det var ikke med min bedste vilje, at jeg forlod Solgården. For jeg får stadigvæk ondt i maven, når jeg tænker på, hvordan det går borgerne der. De lever jo stadig derude.«

Simon Sandbo, der er og har været leder for Solgården siden åbningen i oktober sidste år, understreger, at voldsepisoder på botilbuddet er reduceret markant. Det samme er antallet af magtanvendelser, forklarer han.

»Solgården er et tilbud med en målgruppe, som er særligt udfordrede i tilværelsen. Vi er et tilbud, hvor man ikke skal regne med, at der ingenting sker. Beboerne er udfordrede. Så man kan ikke forvente en verden, hvor der aldrig er borgere, der har det svært. På det år der er gået, har vi etableret et rigtig godt tilbud. Vi leverer et godt stykke arbejde, og vi forventer, vi bliver endnu bedre til det.«

»Borgerne reagerer naturligvis på at skulle flyttes. Alt andet vil være utænkeligt. Og så kommer der reaktioner fra dem. Men det er foregået i starten af året, og Solgården er et helt andet sted nu,« siger han.

Simon Sandbo forklarer, at han er uenig i både den tidligere medarbejders udlægning og brevets indhold. Han mener ikke, at der har været tale om mistrivsel i perioden, men anerkender, at borgerne har reageret på indflytningen.

Han afviser også kraftigt, at beboere skulle have tabt sig på grund af mistrivsel, og han understreger, at der er individuelle planer for beboerne nu. Derudover forklarer han, at der ikke er nogle beboere, der er trukket ud af Solgården.

»Vi har individuelle planer for alle borgere. Men da vi startede, kendte vi jo ikke borgerne. Pædagogikken har måttet udvikle sig over tid.«

»Der er medarbejdere, der har været kritiske over for Solgården, og som har forladt arbejdspladsen, fordi de ikke har kunnet trives med den forudsigelige og strukturerede pædagogik, som beboerne har brug for,« siger han.

Simon Sandbo kan ikke kommentere sagen om moderen på grund af sin tavshedspligt. Han understreger dog, at ingen beboere er trukket ud af Solgården, og at man har en god dialog med moderen om fremtiden for hendes søn.

Derudover er han også ærgerlig over, at Arbejdstilsynet har valgt at indstille Solgården til politiet, og at sagen afventer efterforskning.

Han understreger, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget så, at forholdene var bragt i orden. Derfor undrer han sig over, at sagen er indstillet til politiet, da Arbejdstilsynet har givet et påbud uden handlepligt.

Var det den rigtige beslutning at starte botilbuddet på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at uddanne i konflikthåndtering?

»Det er jeg ikke den rette til at svare på. Vi har fået til at opgave at oprette Solgården og tage imod borgerne, og det har vi gjort efter bedste evne.«