Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Siden krigen i Ukraine brød ud, har flere vartegn landet over lyst gult og blåt i sympati med Ukraine.

Det gælder også byporten i Gellerupparken ved Aarhus – men nu har lyssætningen sat gang i de helt store følelser hos flere beboere.

De mener nemlig, at porten nu burde lyse i rød, sort, hvid og grøn i sympati med Palæstina.

»Vi støtter Ukraine, men vi støtter også Palæstina. Det skal ikke lyde, som om vi hader Ukraine. Det her handler om forskelsbehandling,« siger Rania Jamal, der er vokset op i Gellerupparken og har foreslået at skifte farverne til de palæstinensiske.

Det så nemlig umiddelbart ud til at kunne lade sig gøre, men direktøren for Brabrand Boligforening, Kristian Würtz, satte en stopper for det.

»Han har ingen nosser. Han bør stå på vores side, størstedelen af beboerne her er palæstinensere. Vi betaler for det lys, og der var intet problem, da det skulle lyse gult og blåt. Det kom op samme dag. Nu er det pludselig et problem, når det er de palæstinensiske farver,« siger Rania Jamal og fortsætter:

»Det gør mig vred og frustreret, og der er meget utilfredshed herude. Det ville betyde så meget for os. Jeg føler, de tror, vi er en flok aber, der bor i området uden rettigheder. I vores område vil vi ikke have nogen forskelsbehandling.«

Byporten til Gellerupparken har lyst i gult og blåt – men det er forskelsbehandling, mener nogle beboere.
Byporten til Gellerupparken har lyst i gult og blåt – men det er forskelsbehandling, mener nogle beboere. Foto: Brabrand Boligforening
Vis mere

Ifølge Rania Jamal har Kristian Würtz givet udtryk for, at han ikke ønsker porten lyst op i farver i sympati med Palæstina, da han er bange for, at »det kan medføre en politisk debat«.

Det bekræfter Youssef Abdul Kader og Helle Hansen, der er formand og næstformand i afdelingsbestyrelsen i Gellerupparken, over for Lokalavisen Aarhus. Men det er ikke rigtigt, siger Kristian Würtz.

»Det er ikke korrekt. Jeg vil ikke forholde mig til de udsagn. Og det er ikke min opgave at beslutte, hvordan der skal lystættes. Men jeg synes, den her debat vidner om, at vi har brug for nogle retningslinjer for lyssætningen,« siger han til B.T.

Dem vil han derfor gerne have fundet, inden der bliver oplyst i de palæstinensiske farver.

Han anerkender, det gik hurtigere, da porten skulle oplyses i de ukrainske farver, da det handlede om et landsdækkende initiativ til at vise støtte.

Den forklaring køber Rania Jamal dog ikke. Hun er nu gået i gang med en underskriftindsamling – hun vil have Kristian Würtz fyret.

»Han har skudt sig selv i foden. Vi skal ikke have en direktør, der ikke kæmper vores sag,« siger hun og spørger:

»1.000 boliger står til nedrivning i boligforeningen. Hvordan vil han kæmpe den sag, hvis han ikke engang tør kæmpe for nogle lys?«

Det er beboerne i boligforeningen, der betaler for lyset i porten.