Komiker Casper Christensen er ved at være godt træt af prins Henriks gentagne udbrud om sin utilfredshed ved ikke at være konge. Det fortæller han søndag til BT.

»Lad os give ham den titel. Når vi nu alligevel leger en leg om et kongehus i Danmark, kan vi lige så godt følge den helt til dørs,« siger Casper Christensen, der er selvudnævnt republikaner og derfor er imod monarkiet:

Læs også:



»Hvorfor skulle han ikke kunne blive konge? Det gør jo alligevel ingen reel forskel«.

Seks gange har prinsgemalen ytrede sin utilfredshed i det offentlige. I 2002 rejste han endda til regentparrets hus i Frankrig, fordi han følte sig som et 'ligegyldigt vedhæng' og havde behov for at 'tænke over sin position i kongehuset', som han dengang fortalte til BTs royale reporter Bodil Cath. Sidste onsdag følte prinsgemalen endnu en gang trang til at fortælle offentligheden om sine kongedrømme. Det skete under et internationalt pressemøde, der egentlig skulle handle om sidste weekends terrorangreb i København.

Læs også:

»Det er helt utroligt, at manden ikke har andet at lave end at gå op i sin titel. Han må virkelig ikke have meget andet at se til,« siger Casper Christensen, som tidligere har kaldt Dronningen for en forældet 'livstidsfange, der er blevet tvangsfjernet fra vort årtusinde'.

Lørdag viste prins Henrik sig for første gang i offentligheden siden sit seneste udbrud om kongedrømmene. Det skete til en hundeudstilling i Hillerød, hvor prinsgemalen dog ikke ønskede at kommentere på sagen.