Snus i små poser er blevet udbredt blandt de helt unge - også på årets Roskilde Festival.

Her fortæller en erfaren samarit, at hun oplever snus som den store tendels i år, hvor mange prøver det for første gang og får det meget dårligt.

»De ligger ude på pladsen og ryster eller kommer ind og tror, de er blevet drugget, fordi deres krop gør ondt, hjertet banker derudaf, og de har kvalme,« siger samarit Mette De Thura til mediet Heartbeats.

B.T. har talt med flere unge festivalgæster, der alle bekræfter, at snus i den grad er i omløb på festivalen - og de bekræfter også, at man i den grad kan få det dårligt af det.

I en venindecamp genkender flere af kvinderne, hvordan snus er udbredt, og hvordan det ofte starter på ungdomsuddannelserne.

20-årige Klara Wätjen startede selv på snus, da hun gik på efterskole, fordi hun der ikke havde mulighed for at ryge - men godt lige kunne tage en snuspose i timen.

»Det er ikke noget, jeg gør mere, for jeg fik det så skidt af det. Nogle af dem med de høje styrker i - jeg får totalt kvalme og kaster op. Så jeg fandt bare ud af, det ikke er noget for mig,« siger Klara Wätjen.

Også Andrea Hubert i samme camp har prøvet snus - men har samme oplevelse. Hun blev simpelthen for dårlig.

Veninderne Freja Møller-Hansen, Andrea Hubert, Sigrid Christensen og Klara Wätjen.
Veninderne Freja Møller-Hansen, Andrea Hubert, Sigrid Christensen og Klara Wätjen.
Vis mere

»Da jeg fik min første, brækkede jeg mig en hel aften. Jeg kan få det helt dårligt af lugten,« forklarer hun.

De to 22-årige venner Gustav Leist og Conrad Siesbye har også begge erfaringer med snus.

»Jeg har faktisk taget rigtig meget snus, men jeg er for nyligt stoppet med det. Jeg plejer at tage en pakke hveranden dag, men så har jeg fået en kæreste, som ikke syntes, det var så sjovt, og jeg har fået bøjle, så jeg er stoppet med det,« siger Conrad Siesbye.

Gustav Leist tager ikke snus på Roskilde Festival - men kalder det alligevel ‘en kæmpe ting’, som han oplever som meget udbredt.

Vennerne Conrad Siesbye og Gustav Leist husker deres faktor 50.
Vennerne Conrad Siesbye og Gustav Leist husker deres faktor 50.
Vis mere

Har du haft dårlige oplevelser med snus på Roskilde Festival og vil fortælle om det til en artikel? Så skriv til B.T. på fima@bt.dk

»Det er en klassiker, og jeg tror, alle har prøvet det. Det sparker bare super hårdt, og jeg tror heller ikke, det giver en fed effekt, når man drikker. Vi er kæmpe imod snus,« siger Gustav Leist, mens Conrad Siesbye tilføjer:

»Men vi er for smøger!«

De to venner oplever ligesom venindecampen, at mange især starter med snus på ungdomsuddannelserne.

»Det er udelukkende, fordi man kan tage det indendørs, og derfor peaker det i gymnasiet, for du kan tage det i timerne,« siger Gustav Leist.

Den forklaring går generelt igen blandt de unge, B.T. taler med.

Efterskoleveninderne Wilma Torp og Livia Islandi, der er på Roskilde Festival for første gang, oplever også, at stoffet tages i stor stil på deres efterskole.¨

Men det er bestemt ikke noget, de har lyst til at prøve kræfter med under festivalen.

Efterskoleveninderne Wilma Torp og Livia Islandi havde det varmt onsdag.
Efterskoleveninderne Wilma Torp og Livia Islandi havde det varmt onsdag.
Vis mere

»Jeg har prøvet det, og man får det ret dårligt, så jeg tror, det er dumt at gøre på en festival første gang. Det kan gå galt.«

»Jeg får det selv rigtigt dårligt af det, så jeg har ikke lyst til at tage det, for det er ikke fedt,« siger Livia Islandi.

Wilma Torp er heller ikke fristet af snusens rus - hun har hørt for meget.

»Jeg har også hørt så mange historier om folk, der tager snus første gang, der får det dårligt. Det fucker også dit tandkød op, og jeg synes, det er virkelig ulækkert,« siger hun.

Andre læser også