Regeringen indkalder i løbet af kort tid til nye forhandlinger om stramninger af udlændingereglerne. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønsker fokus på hjemsendelse. Regeringen bør sige nok er nok til DF, mener de Radikale.
Ganske vist satte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag en foreløbig stopper for paradigmeskiftet i udlændingepolitikken, men dermed er der ikke udsigt til ro på området.
I løbet af kort tid planlægger regeringen at indkalde Dansk Folkeparti til forhandlinger om nye stramninger af udlændingereglerne, erfarer Berlingske.
Fokus vil i første omgang blandt andet være på at øge adgangen til hjemsendelse af flygtninge på midlertidigt ophold i Danmark. Netop hjemsendelse var også et hedt emne under de højspændte forhandlinger op til jul, hvor Dansk Folkeparti ønskede et opgør med enhver form for integration, mens flygtningene opholdt sig i Danmark.
Undervejs i de nu strandede forhandlinger nåede Løkke Rasmussen og regeringen at erklære sig enig i, at ordet »midlertid« skal tages bogstaveligt, når det handler om personer med midlertidig beskyttelsesstatus.
På den baggrund agter regeringen fortsat at se nærmere på de seks såkaldte tilknytningskrav i udlændingeloven, der afgør, om man skal have inddraget sin opholdstilladelse, når først der er tilstrækkeligt fred i hjemlandet.
Samtidig står nye regler for familiesammenføring, indfødsret, arbejdstilladelse til forskere og et nyt ghettoudspil på regeringens dosmerseddel.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, bekræfter, at der inden længe forestår forhandlinger om tilknytningskravet for midlertidigt beskyttede flygtninge.
»Det kommer i hvert fald også til at handle om dét, fordi der er nogle justeringer, vi også finder det hensigtsmæssigt at foretage. Derfor har vi brug for at tale med andre partier om at finde ud af, hvordan vi gør det bedst.«
Midlertidig flygtningestatus gives typisk til flygtninge, som ikke er individuelt forfulgte, men som risikerer dødsstraf, tortur eller anden nedværdigende behandling på grund af en »særlig alvorlig situation i hjemlandet« - eksempelvis borgerkrig. Det drejer sig eksempelvis om de godt 4.200 hovedsageligt syriske flygtninge, der siden 2015 er tildelt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark – også kendt som § 7, stk. 3.
»Vi har en fælles interesse i at se på det med midlertidigheden af flygtningestatus og finde en mere fornuftig balance,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Yderligere 6.000 syrere
Erfaringen viser, at flygtninge, der gennem en årrække har opholdt sig i Danmark, ikke nødvendigvis kan sendes hjem, fordi de ofte er blevet for godt integreret her i landet.
Har en flygtning eksempelvis fået job og bolig, er børnene kommet hertil og går i folkeskole, taler familien godt dansk og har fået danske venner, så er familiens samlede tilknytning til Danmark blevet så stor, at familien ifølge dansk og international lov har ret til at blive i Danmark.
Som et eksempel taler man internt i regeringen om at undervise børnene i at tale hjemlandets modersmål, da det kan tale imod en hjemsendelse, når barnet ikke kan sit hjemlands sprog.
Der kan også blive tale om at ændre på den særlige integrationsgrunduddannelse.
Hos Dansk Folkeparti ærgrer udlændingeordfører Martin Henriksen over, at partiet ikke har fået forhandlet sig frem til det ønskede paradigmeskifte med regeringen, men han mener samtidig, at »enhver tvivl om, hvem der leverer den rene vare på udlændingeområdet« nu må være væk.
»Han tror »fuldt og fast« på, at en række af de initiativer, Dansk Folkeparti har foreslået, og som samlet udgør paradigmeskiftet, vil blive vedtaget en dag.
»På et eller andet tidspunkt, så må det ske, at vi får det fornødne flertal i Folketinget,« siger ordføreren.
Dansk Folkeparti har i særlig grad øjnene rettet mod gruppen af syrere, der til efteråret har opholdt sig i Danmark i tre år med midlertidig beskyttelse og derfor ventes at få adgang til familiesammenføringer. Partiet forventer på baggrund af skøn fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at gruppen af syrere samlet vil anmode om at få yderligere 6.000 personer til Danmark.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl har tidligere varslet et opgør med gruppens ret til familiesammenføring, og ifølge Martin Henriksen står det ønske fortsat højt på listen over udlændingepolitiske tiltag.
»Når statsministeren snakker om at nedbryde ghettoer, skal man bare huske, at ghettoerne opstår, fordi der kommer flygtninge, som senere får familien med. En nem måde at nedbryde de her ghettoer er at begrænse tilstrømningen yderligere og sende flere hjem,« siger han.
»Burde sige nu er nok nok til Dansk Folkparti«
I 2016 fik udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indført, at folk med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år, før de kan søge om at få deres familiemedlemmer til landet.
Støjberg har tidligere afvist at stramme yderligere på reglerne for familiesammenføring, da ministeriets jurister vurderer, det vil bryde med internationale konventioner.
Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, ser sit eget parti som en naturlig del af forhandlingerne om udlændingestramninger, nu hvor regeringen har afkoblet det fra skatteforhandlingerne.
»Måske kan den ekstraordinære situation, der er opstået i dansk politik tirsdag, faktisk på sin egen mærkværdige måde blive vejen hen til, at vi får mere stabilitet om udlændingepolitikken,« siger sig han og anbefaler, at de tre største partier nu laver en bred aftale.
»Vi er enige i, at midlertidigt ophold bør være midlertidigt, og det kan ikke passe, at hele landet skal være stort set genopbygget, før folk begynder at blive sendt hjem igen,« siger Mattias Tesfaye:
»Men vi er uenige med Dansk Folkeparti i den del, der handler om, hvorvidt asylansøgerne så skal lære dansk og have et arbejde.«
Til gengæld ærgrer de Radikales udlændinge- og integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, sig over udsigten til, at regeringen allerede er på vej med et oplæg til nye udlændingestramninger.
»Regeringen burde sige nu er nok nok til Dansk Folkparti,« siger hun.
Ifølge dansk ret må flygtninge ikke sendes tilbage til forfølgelse. Ekspertvurderinger har vurderet, at det er realistisk, at nogle af flygtningene ville kunne vende hjem til dele af Syrien inden for et år, ikke mindst hvis de er fra den såkaldte Damaskus-provins.
