Onsdag var en hård dag for Frie Grønnes leder Sikandar Siddique.
Der gik det nemlig op for ham, at Folketingets partier netop nu er ved at udarbejde et lovforslag om partistøtteordninger som – hvis det bliver vedtaget – lukker godt og grundigt ned for både Frie Grønne og Kristendemokraterne.
Fra 1. januar 2024 vil partistøtten til begge partier helt bortfalde med de nye regler. Det ser også ud til, at reglerne bliver til virkelighed, da et samlet folketing bakker forslaget op med undtagelse af Alternativet.
»Jeg er totalt chokeret. Det er et næsten samlet folketing, som på en udemokratisk måde forsøger at lukke Frie Grønne ned,« siger Sikandar Siddique.
»Vi fik knap 32.000 stemmer, og nu forsøger Folketingets partier at lægge Frie Grønne i graven.«
Men det er jo ikke bare jer. Det gælder også Kristendemokraterne?
»Det rammer også Kristendemokraterne, men jeg synes, det er mærkeligt, at man har et lovforslag på bordet, der betyder, at vi får så svært ved at drive vores projekt videre. Pengene skulle bruges til at lave materiale, politiske væresteder, opbygge en organisation og have ansatte til vores politisk arbejde,« siger Sikandar Siddique.
De nye regler er en smule tekniske, men grundlæggende bliver det sådan, at man skal have opnået godt 64.000 stemmer for at være berettiget til fortsat partistøtte, såfremt partiet ikke blev valgt i Folketinget. Tallet daler til godt 40.000, hvis man i et vist omfang også er repræsenteret i byråd eller regionsråd.
Hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne kan med de nye regler opnå støtte, bekræfter Indenrigs- og Sundhedsministeriet over for B.T.
Det vil sige, at Frie Grønne mister deres årlige tilskud på 1.136.385 kroner, og Kristendemokraterne mister deres tilskud på 653.367 kroner.
Sikandar Siddique, er det ikke rimeligt nok, at man skærper reglerne lidt, så man ikke får en underskov af mange små partier, der får støtte?
»Nej, det er udemokratisk at ændre reglerne, som altid har sikret støtte til de opstillingsberettigede partier, som ikke blev valgt ind, så de kunne føre deres arbejde videre og forsøge at blive berettiget til at stille op igen næste gang. Nu kan vi ikke videreføre vores politiske arbejde og kæmpe for de 32.000 personer, som stemte på os,« siger Sikandar Siddique.
Også Kristendemokraterne er kede af det nye lovforslag.
»Fremover vil det blive sådan, at hvis man stemmer på et parti, der ikke kommer i Folketinget på grund af spærregrænsen, så bliver den stemme betydeligt mindre værd, da partierne får svært ved at føre deres arbejde videre uden for Folketinget,« siger Kristendemokraternes politiske næstformand, Henrik Hjortshøj.
Men fra flere partier i Folketinget lyder forklaringen, at man med de nye regler netop ønsker at undgå at støtte en skov af små partier, som ikke opnåede valg, med relativt mange midler. Efter valget i 2019 fik blandt andet Rasmus Paludans Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersens parti Borgerlisten økonomisk støtte i hele valgperioden.
»Det er ikke et komplot mod Sikandar Siddique eller andre. Det er helt rimeligt, at støtten bortfalder efter et stykke tid, og at adgangen til partistøtten begrænses en smule,« siger Dansk Folkepartis politiske næstformand, Peter Kofod.
Fra SF lyder samme toner.
»Man kan altid diskutere, hvor den præcise grænse skal ligge, men jeg synes, det er ganske rimeligt, at man opnår en vis opbakning som parti, før man kan få støtte. Jeg var ikke bevidst om, at det ville ramme Frie Grønne eller Kristendemokraterne, som du beskriver, så der er ikke tale om noget angreb på dem,« siger Theresa Berg Andersen fra SF.
Lovforslaget har været til såkaldt førstebehandling i Folketinget og skal gennem anden og tredje behandling, inden det er endeligt vedtaget.
