Pernille Vigsø Bagge trækker sit forslag om at ændre kirkeministeriets navn tilbage efter heftig kritik.

Kirkeministeriet skal alligevel ikke ændre navn til eksempelvis Ministeriet for Livsanskuelser.

Det fastslår SF's gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, som ellers selv kom med forslaget til navneforandringen i TV2 Nyhederne søndag aften.

Forslaget har mødt voldsom kritik, og det får hende nu til at sige sådan: LÆS OGSÅ:

- Kirkedebatten har taget en helt forkert drejning. Jeg beklager, hvis jeg selv har været med til at bidrage til det i indslaget i TV2, siger hun til TV2 News

- Det er hverken min eller SF's politik, at Kirkeministeriet skal have et nyt navn.

Gruppeformanden startede ellers med at skrive på sin Facebook profil, at forslaget om navneskiftet vakte 'latterligt røre'. - Indholdsmæssigt er det logisk at trossamfund i DK samles i eet ministerium. Sådan var det også tidligere. K som raser foreslog selv ny kirkeordning da Per Stig var minister. DF reagerer på ordet 'muslimer', som jeg i øvrigt ikke har nævnt med et ord. Ro på. Det er søndag!, skrev gruppeformanden i går aftes på det sociale medie.

Men nu trækker hun altså i land igen.

LÆS OGSÅ
: Hendes forslag om at omdøbe det nuværende kirkeministerium til et navn, der rummer andre livsanskuelser end den kristne, nåede ellers at skabe en del debat i det døgns tid, det levede.

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) sendte straks forslaget til hjørne. - Hvis ligestillings- og kirkeministeriet på et tidspunkt skal hedde noget andet, er det en sag for statsministeren, siger han til Berlingske Nyhedsbureau, efter at TV 2 i går aftes kunne afsløre SFs forslag. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Statsministeriet om navneskiftet. Til jp.dk siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen J. Klint dog bl.a., at man 'giver befolkningen et hold kæft-bolsje i stedet for en ærlig mulighed for at drøfte fremtiden for folkekirken og andre trossamfund" ved at diskutere, om ministeriet skal have nyt navn'. LÆS MERE: Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard er 'målløs' over SFs forslag, ligesom Det Konservative Folkepartis formand mener, at SF er ude i et opgør med folkekirken og de grundfæstede danske værdier. - Vi har en folkekirke i Danmark. Det fremgår af vores grundlov. Langt størstedelen af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Hele vores kultur hviler på et kristent humanistisk grundlag. Derfor er det naturligt og rigtigt, at vi har et kirkeministerium, der tager sig af folkekirkens organisering og rammer, siger han til Berlingske Nyhedsbureau. Også Det Radikale Venstres kirkeordfører Marlene Borst Hansen siger til Berlingske Nyhedsbureau, at der ikke er grund til at ændre Kirkeministeriets navn.

Det er ikke første gang, Pernille Vigsø Bagge ender i et politisk stormvejr. Da regeringsgrundlaget og ministerlisten blev præsenteret, luftede hun sin skuffelse på Facebook. Kort tid efter var hun gruppeformand for partiet.